Sensationel portugisisk World Cup-sejr

27-01-2013 18:54

Signe Wiese

Det blev portugisiske Luciana Diniz og Lennox, der ganske sensationelt vandt World Cup-kvalifikationen i Zürich i dag efter en forrygende spændende klasse, hvor svenske Rolf-Göran Bengtsson blev 2'er
Copyright Ridehesten.com
Luciana Diniz var en meget lykkelig vinder af dagens World Cup-klasse i Zuric. (arkivfoto)

Nogle af verdens allerbedste springrytter dystede om bl.a. pengepræmier og World Cup-point i Zürich i dag. 39 ekvipager var til start i klassen, men kun fire ryttere formåede at ride hovedrunden på den krævende bane uden fejl. Det var banens trekombination og den allersidste lodrette, der kom til at koste mange ryttere dyrt. De fire, der klarede hovedrunden uden fejl var: Svenske Henrik von Eckermann på Gotha Goldfever, portugisiske Luciana Diniz på Lennox e. Lifestyle, tyske Christian Ahlmann på Codex One e. Contendro I og svenske Rolf-Göran Bengtsson på Casall la Silla e. Caretino. Henrik von Eckermann startede først i omspringningen på sin chef, Ludger Beerbaums, Gotha. Henrik fra strammet skruen lige rigeligt på Gotha, der fik problemer i en vending, og det kostede 4 fejl. Tiden blev 37,35 sekunder. Herefter var det Luciana Diniz' tur. Hun leverede en virkelig flot fejlfri runde i tiden 35,17 sekunder, og lagde sig dermed i spidsen. Nr. i omspringningen var den øjeblikkelig verdens 1'er, Christian Ahlmann, der valgte at ride relativ sikker, men alligevel hurtig runde i tiden 35,42 sekunder. Sidste man på banen var svenske Rolf-Göran Bengtsson på Casall la Silla. Rolf kæmpede hårdt for sagen, og red fejlfrit, men var lige nøjagtig ikke hurtig nok - tiden blev 35,30 sekunder og dermed gik sejren til Luciana Diniz. Se klassens samlede resultat via link til højre. I YouTube-boksen til højre kan du se en virtuel gennemgang af World Cup-banen. Efter dagens kvalifikation er det fortsat spanske Sergio Alvarez Moya, der fører i den samlede World Cup-stilling, men Christian Ahlmann haler ind på ham. Top-10 ser sådan ud: 1. Sergio Alvarez Moya - 75 point 2. Christian Ahlmann - 72 point 3. Kevin Staut - 69 point 4. Pius Schwizer - 62 point 5. Luciana Diniz - 61 point 6. Jens Fredricson - 48 point 7. Meredith Michæls-Beerbaum - 46 point 8. Roger Yves Bost - 42 point 9. Marc Houtzager - 41 point 10. Denis Lynch - 41 point

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner