Charlotte Kondrup
Der var lagt op til en ualmindelig spændende VM-finale i springning inde på Stutteri Ask Stadium, hvor 21 ryttere var til start. Yuri Mansur kom ikke til start, fordi hans hest ikke blev accepteret af dyrlægen og juryen under dyrlægetjekket i går – han lå ellers nr. 7 inden dagens finale.
Det var de 25 bedste ryttere i det samlede resultat, der var kvalificeret til denne finale, og ved frafald bliver der suppleret op. Men da der kun bliver suppleret op med de ryttere, der ligger i top-30, var der ikke flere end 21 til start. Men det gjorde ikke finalen mindre spændende!
Den hollandske banedesigner Louis Konickx havde lavet et godt arbejde med banerne. I første runde var der tale om en stor bane med nogle svære elementer. Men den bar dog også præg af ikke at være lige så svær som holdfinalen. Det betød også, at der tidligt var mange fejlfrie – indenfor de første fem ryttere var der fire fejlfrie. I alt lykkedes det 14 ud af de 21 ryttere at ride banen fejlfrit. Men da det rigtigt kom til top 5, kunne man mærke, at der blev mere og mere spændt på stadion.
Den første var østrigske Max Kühner med Elektric Blue P e. Eldorado vd Zeshoek/ For Pleasure. Det lykkedes også ham at ride nul, men da rytteren efter ham – Martin Fuchs – ikke red fejlfrit, lå han pludselig lige udenfor medaljerækken. Det lykkedes dog alle rytterne i top-3 at ride fejlfrit, og det betød at på vej ind i anden runde, var det fortsat Henrik von Eckermann, der var i spidsen med sin fantastiske hest King Edward e. Edward/ Feo. Landsmanden Jens Fredricson på Markan Cosmopolit e. Cohiba/ Calido I lå til en foreløbig sølvmedalje, mens belgiske Jérome Guery fortsat lå til bronzen på sin velspringende avlshingst Quel Homme de Hus e. Quidam de Revel/ Candillo.
De resterende ryttere, vi skulle se i anden runde, var tyske Marcus Ehning samt hans landsmand Jana Wargers. Derefter kom Nicola Phillippaerts, Tiffany Foster, Martin Fuchs, Simon Delestre, Marikel van der Vleuten og Ben Maher.
Flere ryttere gjorde sig dog rigtigt godt bemærket i første runde, og den kun 25-årige græske Ioli Mytilineou var en af dem. Hun red fejlfrit i dag i første runde og sluttede af med at blive nr. 19 her til verdensmesterskaberne. Hun gjorde det også virkelig godt sidste år til EM, hvor hun imponerede alle. Efter dagens runde udtalte hun:
– Jeg havde sådan en fantastisk følelse i dag. Vi var virkelig på bølgelængde med hinanden og kunne vise, hvordan det skulle gøres. Han var så ridelig og lod mig styre ham så nemt rundt, at jeg nærmest ikke havde behov for at tage i tøjlen. Jeg har nu redet to mesterskaber og er kommet i finalen begge gange. Det er jeg virkelig stolt af.
Harrie Smolders var en af de få ryttere, der rev ned i dag. Det var et meget let nedslag ud af dobbeltspringet sidst på banen, som han naturligvis var ærgerlig over:
– Banen var meget blid i dag. Den var nemmere at ride end i fredags, og vi havde flere fejlfrie i dag. Desværre røg der en ned i dag. Jeg synes, at det er et fantastisk stævne, og vi kom for at kvalificere os til OL. Samtidig fik vi en medalje, så vi er meget glade.
Forberedelse er nøgleordet
Da første runde var slut, var der også en svensk landstræner, der synes den næste runde var utroligt spændende. Henrik Ankercrona er den svenske landstræner, og der var ikke tvivl om, at svenskerne var meget tæt på at kunne lugte metallet
– Det ser godt ud! De havde to meget gode runder, og hestene er friske. Der har været ret mange fejlfrie, så næste runde bliver sværere. Jens og Henrik forbereder sig nu mentalt, og de kommer en tur ind i skyggen og får noget at drikke, mens hestene er kommet ned i stalden. Næste runde bliver så spændende! De er så fokuserede!
Spørgsmålet var så – ville det lykkes at få ædelt metal til Sverige igen? Og måske hele to gange?
Fænomenale Henrik von Eckermann!
Louis Konickx fik strammet noget op på banen til anden runde. Den var teknisk mere svær, og samtidig var tiden stram, så rytterne var nødt til at holde et godt tempo for at være indenfor tiden. Det betyder, at risikoen for, at der falder bomme er større. Med en fejl pr. overskredet sekund kunne det blive meget dyrt for rytterne, hvis de ikke nåede tiden.
Det lykkedes kun fire af de tolv ryttere at ride den anden og afgørende runde fejlfrit. Derfor blev der også rykket rundt både på medaljerne, men også i hele placeringsrækken – naturligvis med undtagelse af Henrik von Eckermann.
Den første på banen var Marcus Ehning, og han viste ombord på Stargold e. Stakkato Gold/ Lord Wingard, at denne bane kunne godt rides fejlfrit. Det ridt skulle vise sig at få ham til at avancere til en femteplads, og han udtalte efter sit ridt:
- Det var ikke en nem bane. Der var nogle steder, hvor du var nødt til at tage en beslutning, men jeg har en nem hest. Vi havde dog heldet med os i dag.
Der skulle gå hele seks ryttere, før vi så den næste fejlfrie. Det var Maikel van der Vleuten, der med sin hest Beauville Z N.O.P. gjorde sit absolut bedste. Undervejs blev der ramt på lidt bomme, men det gjorde intet, da de blev liggende. Det skulle vise sig at være nok til bronzemedaljen, men inden det var sikkert og vidst, manglede der endnu fem ryttere, der forinden lå bedre end ham.
- I fredags lavede jeg en ridefejl. Min hest fortjente den medalje, og vi havde to fantastiske runder. Det lagde pres på de sidste ryttere med mine to fejlfrie runder – og jeg havde heldet med mig i dag, udtalte Maikel van der Vleuten efterfølgende.
Derefter skulle vi frem til top-3, før vi så endnu en fejlfri runde. Det var nu, at det for alvor blev spændende. Det var Jérome Guery med sin fantastiske hingst Quel Homme de Hus, der var den næste til at levere en fejlfri runde. Det betød, at bronzemedaljen helt sikkert var i hus, og den blev avanceret til en sølvmedalje, da Jens Fredricson ikke havde heldet med sig og fik hele tre bomme. Så med én rytter tilbage kendte vi de to første ryttere, der fik medalje. Spørgsmålet var, hvilken karat de ville ende med.
Omkring sin sølvmedalje fortalte Jerome Guery:
- Det føles fantastisk. Min hest fortjener det, og det er fedt at tage en medalje med hjem. Det betyder meget at få en individuel medalje, men mit hold fortjente også at få en. Svensker er fantastiske, og det vidste vi godt før vi ankom.
Henrik von Eckermann kunne rive en bom og stadig få en bronzemedalje. To bomme og han havde været ude af medaljesammenhæng. Men Henrik von Eckermann viste endnu engang, at svenskerne er fuldstændig uovervindelige i disse tider. Spændingen blev udløst, da han red fejlfrit over det sidste spring, og jublen ville ingen ende tage på stadion. En masse svenske fans havde taget turen til Herning, og de var umulige at overhøre, da Henrik von Eckermann havde overvundet den sidste forhindring fejlfrit.
Det betød, at det blev Henrik von Eckermann der tog guldet foran Jérome Guery, der fik sølv, og Maikel van der Vleuten, der fik bronze. På den utaknemmelige fjerdeplads kom Ben Maher, og Marcus Ehning sluttede på femtepladsen.
Se resultatet af den individuelle stilling til VM i springning her.
