46 hingste fra Helgstrand til Herning

25-02-2020 09:54

Britt Carlsen

Det bliver noget af et lastvognstog med hingste og heste, der skal på rejse fra Helgstrand Dressage til Dansk Varmblods Hingstekåring - hele 46 hingste samt flere konkurrenceheste flytter fra Uggerhalne til Herning i næste uge

Copyright Ridehesten.com
Familien Helgstrand: Ulf, Alexander og Andreas ved Dansk Varmblods gallashow sidste år. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Mange nye hingste har fundet vej til Helgstrand Dressage i 2019, og snart skal deres fremtid i Dansk Varmblodsregi afgøres. Hele 46 hingste skal flyttes fra Helgstrand Dressage til Herning i næste uge.

– Vi har haft fornøjelsen af at fremvise nogle af de 3-års til hingsteshows i Tyskland, bl.a. Rockabye S efter Revolution/Belstaff, som repræsenterer Revolutions første følårgang og som allerede ved Nordic International Sales under Equitour Aalborg i 2017 blev spået en lovende fremtid og Total McLaren, den sorte stjerne efter Totilas/De Niro, der blev vist for hånd ved hingsteshowet i Verden. Blandt de 3-års er der selvfølgelig også Dynamic Dream efter Glock’s Dream Boy/Sir Donnerhall I, der tryllebandt både dommerkommissionen og publikum ved hingstekåringen i Westfalen sidste år. Lyder det i en pressemeddelelse fra Helgstrand Dressage som foruden de indkøbte unghingste, også kommer med 4-årige hingste, som har bestået deres 35-dages test i Dansk Varmblod bl.a. vinderen  Atterupgaards Barcelo efter Bon Coeur/Caprimond.

Verdensmestre, championatsvindere og et utal af præmie- og fløjhingste
– Du kan ikke alene glæde dig til at se de unge stjerner i aktion, for igen i år kan du se nogle af de ældre hingste i præstationsklasserne. Her kan du bl.a. møde de tre Verdensmestre Jovian efter Apache/Tango, Revolution efter Rocky Lee/Rouletto og D’avie Don Juan de Hus/Londonderry, men også fløjhingsten i DV, Springbank II VH efter Skovens Rafael/De Niro, de to Bundeschampions So Unique efter Sezuan/Donnerhall og Valverde efter Vitalis/Ampere, den gudesmukke Janeiro Platinum efter Sezuan/UB40 og den suveræne vinder af Dansk Ride Forbunds unghestechampionat for 4-års, Kardieno efter Dante Weltino/Parcival, fortæller de fra Helgstrand Dressage.
Igen i år vil der også være et indslag i de to gallashows fredag og lørdag aften med ryttere fra hingstestationen, ligesom Marianne Helgstrand og Lollipop efter Lord Sinclair/Welt Hit I, Severo og den tredobbelte verdensmester Fiontini efter Fassbinder/Romanov samt Betina og avlshingsten Franklin efter Ampére/Ferro vil deltage i CDI-klasserne.

Kilde: pressemeddelelse
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner