Pas på - politiet kommer!

06-03-2017 14:02

Sophie Dahl Hedegaard

I forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåringen i Herning, der starter om få dage, har Dansk Varmblod i samarbejde med SEGES lavet en tjekliste over, hvad det er vigtigt at have med af dokumentation samt at være opmærksom på mht. transport af dyrene

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Igen i år vil det danske politi være til stede ved MCH Messecenter Herning, når der skal tages imod de mange heste der kommer til Herning i trailere og lastbiler. Det er svært at skulle holde styr på, hvilke dokumenter man skal medbringe, men nu har Dansk Varmblod og SEGES udsendt et dokument til alle hesteejere, så de nemmere kan holde styr på krav og dokumentation. I dokumentet står der bl.a.:

- Kører du transport i ”ikke økonomisk virksomhed” er der ingen krav om transportdokument, autorisation, kompetencebevis og godkendelse af køretøj til dyretransport - uanset afstand. Transport af heste til deltagelse i show eller championatsklasser ved Hingstekåringen vil som hovedregel ikke i sig selv karakteriseres som ”økonomisk virksomhed”. Husk du kan være omfattet af ”økonomisk virksomhed” af andre årsager, fx i forbindelse med erhverv.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Deltagelse i internationale FEI-klasser anses derimod som hovedregel for ”økonomisk virksomhed”

Transport af hingste til deltagelse i hingstekåringen anses også som hovedregel for transport i ”økonomisk virksomhed”, og i den forbindelse træder en række yderligere krav til transportøren og transporten i kraft.

Så husk at have styr på papirerne inden du kører hjemmefra. Med Dansk Varmblods og SEGES’ folder er du godt forberedt på politiets kontrol under Hingstekåringen i Herning. Du kan læse vejledningen nedenfor.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner