Annika Knudsen Lorentsen
Som en tradition skal årets gladeste hest kåres på baggrund af testrytterens oplevelse med hestenes ridelighed og tilpashed under rytter. En pris som uddeles hvert år af Hestens Værn.
I år gik prisen til Fabulant Ask der med Maria Bjørnkjær Asferg i sadlen som eneste hest opnåede et 10-tal i Katrinelund Unghestechampionat, og det modtog Fabulant netop for ridelighed.
Læs mere om Maria og Fabulants flotte 10-tal i nyheden her.
Stor ros fra Andreas Schou
Testrytter i Unghestechampionatet i år var Andreas Schou, som havde mange rosende ord at sige om Fabulant Ask og Marias fremvisning af hesten.
– Jeg er meget imponeret over den fremvisning Maria har lavet af hesten. Måske kunne Fabulant godt have imponeret lidt mere på springende, men jeg havde virkelig glædet mig til at skulle ride denne hest. Det er en let hest at være på, han går let rundt og lytter godt til sin rytter. Han går meget afbalanceret rundt og opfører sig rigtig flot, fortæller Andreas og Fabulant.
Fabulant Ask er efter Favorit Ask og efter hoppen Cassidy, som er efter hingsten Carpaccio. Fabulant er opdrættet af Stald Fredslund ved René Fredslund. Fabulants far Favorit Ask har udmærket sig med selv at være S-hest i springning, men også far til et utal af succesfulde afkom, som blandt andet de kårede hingste First Choice HT, French Match Ask, Kløvergaards Dirty Dancer, Aagaardens Chico Ask, Frodo Ask, Highland Park, Frontier Ask og Fidelio Ask.