Sezuan er eftertragtet i udlandet

25-02-2018 06:11

Verdens mest vindende unghingst, den tredobbelte UVM-guldvinder Sezuan, er en eftertragtet herre – nu vil også SWB have hingsten godkendt til avl

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den snart 9-årige Dansk Varmblod Sezuan e. Blue Hors Zack/Bue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger) er en særdeles eftertragtet hingst. Nu vil flere anerkendte svenske avlere have den tredobbelte verdensmester godkendt til avl i SWB, rapporterer Tidningridsport.se.

Sezuan er endnu ikke godkendt i SWB, da han ikke opfylder det svenske røntgenkrav, men flere svenske avlere håber nu på, at en dispensation vil kunne få godkendt hingsten i SWB. Sezuan har i øjeblikket 19 afkom født i Sverige og er helt ny på den danske dressur-indeksliste med et exceptionelt højt unghesteindeks på 177 beregnet på 49 afkom.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sezuan i Herning
Det er ikke længere end tilbage i starten af januar, at Stutteriet Gestüt Peterhof i en pressemeddelse meddelte, at Sezuan er i fuld træning hos stutteriets tidligere chefberider, Patrik Kittel, der i år er et af topnavnene ved Dansk Varmblods hingstekåring, hvor han betroes rollen som testrytter i Unghestechampionatet og desuden skal afholde dressurclinic.

Sezuan, der var den første og hidtil eneste hingst til at vinde verdensmesterskaberne for unge dressurheste, skal gå en præsentationsklasse for hingste lørdag eftermiddag ved Dansk Varmblods hingstekåring 2018 sammen med sin nye makker, den svenske landsholdrytter Patrik Kittel.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner