Senior DM fortsat helt åbent

08-06-2012 14:26

Signe Wiese

DM Schou & Skouboe | Den regerende danske mester Thomas Sandgaard kom ikke til start i DM hos Schou & Skouboe - og to ryttere har lagt sig i spidsen for konkurrencen med en fejlfri runde, men de trues af 13 ryttere med fire fejl

37 ryttere mødtes her til eftermiddag i første runde af det danske seniormesterskab i springning. Senere i dag afvikles anden afdeling af mesterskabet, som afgøres på søndag. Solen skinner ned over den flotte stævneplads hos Schou & Skouboe, og det har givet ekvipagerne de bedste betingelser i mesterskabsklassen. Den regende danske mester Thomas Sandgaard var også på startlisten til dette års mesterskab med guldvinderen fra i fjord, avlshingsten Amarone. Desværre har hingsten pådraget sig en mindre hovknusning, og han var halt, da Sandgaard skulle starte sin opvarmning. - Jeg ærgrer mig naturligvis over ikke at kunne forsvare mit mesterskab, sagde en tydeligt skuffet Thomas Sandgaard efter at have fulgt sine konkurrenter i mesterskabets første runde. Vi måtte vente helt indtil rytter nr. 30, Søren Nørgaard Pedersen og Tailormade Cavetta, før end vi fik den føste fejlfrie runde. To ryttere senere red Torben Frandsen fejlfrit på Antares, og de to har dermed lagt sig i spidsen for DM-konkurrencen. Hele 13 ryttere fik et enkelt nedslag eller ben i vandgraven, som i øvrigt gav anledning til flere fejl og stop i konkurrencen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner