Seks hopper udtaget til eliteskue i region 3

15-06-2024 17:05

Kristine Bjørg Frank Bojsen

Avl

Stutteri Ask imponerede ved Dansk Varmblods region 3 sadel- og eksteriørkåring for springbetonede hopper på Grøn Dressage. De seks hopper, der blev udtaget til Dansk Varmblods Krafft Eliteskue, var alle af egen avl eller afkom efter en Ask-hingst.

Copyright Ridehesten.com
De fire 3-års hopper, der blev udtaget til Dansk Varmblods Krafft Eliteskue. F.V. Annie Ask, Vigga Ask, Valene Ask og Felia Ask. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Grøn Dressage på Fyn udgjorde rammerne til Dansk Varmblods region 3 sadel- og eksteriørkåring samt bedømmelse af 2-års hopper. Alt sammen under det kyndige øje af dommerpanelet bestående af Signe Wiese, Johnny Hansen og Allan Blomgreen.

De fire 2-års hopper, der blev fremstillet i dag, viste alle flot form under løsspringningen. Det var dog Havana S e. Hallas Ask (Norisco)/ Ci Ci Senjor Ask (opdrætter: Simone Holst Christensen, ejer: Birgitte Wibholm), der blev dagens 2-års springbetonede hoppe og udtaget til eliteskuet. Hailey Ask e. Cassado Ask/ Kannan (opdrætter og ejer: Stutteri Ask A/S) delte også æren som en af de udvalgte til finalen og eliteskuet.

De fleste 3-årige og ældre hopper skulle både løsspringes og vises under rytter. Kun to havde valgt kun at eksteriørkåre deres hopper. 

Valene Ask e. Cassado Ask/ Larimar (opdrætter og ejer: Stutteri Ask A/S) fik 8,5 i ridelighed, 8,5 i galop, 8,5 i teknik og 8,5 i kapacitet og blev derfor dagens 3-års og ældre springbetonede hoppe samt udtaget til eliteskuet. Felia Ask e. Jewel Ask Z/ Carthago (opdrætter og ejer: Stutteri Ask A/S) blev ligeledes udtaget til finalen og eliteskuet. Vigga Ask e. Kannan/ Big Star (opdrætter og ejer: Stutteri Ask A/S) blev også udtaget til finalen og eliteskuet. Annie Ask e. Jewel Ask Z/ Canstakko (opdrætter og ejer: Stutteri Ask A/S) blev ligeledes udtaget til finalen og eliteskuet.

Man kan roligt sige, at Stutteri Ask kunne tage tilfredse hjem, da alle deres fremviste hopper blev udtaget til eliteskuet.

Copyright Ridehesten.com
Valene Ask og Laura Søgren Gade. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Laura Søgren Gade imponerede dommerne
Laura Søgren Gade, blot 18 år gammel, modtog stor ros for sin fremragende præstation som rytter på alle fire udtagne hopper. Hun begyndte som tilridningsrytter ved Stutteri Ask i marts 2024, og hun har selv både tilredet og uddannet de fire hopper, der blev udtaget til eliteskuet i dag. 

I morgen, søndag, står den på kåring og bedømmelse af de dressurbetonede hopper i region 3, hvor dommerholdet, Else Libach og Vicky Nortvig, samt gangartsdommer Karsten Petersen står klar på banen. 

Find dagens og i morgens resultater og startslister her

Find kataloget her

Ridehestens fotograf er både til stede i dag og i morgen. Billederne vil være online hurtigst muligt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner