Sejr til Maria Dahl Bruun i Portugal

19-05-2018 13:28

Camilla Tiefensee Schrøder

Youngrider Maria Dahl Bruun og Volstrupgaards Cassiopeia kom øverst på skamlen ved det internationale dressurstævne i Portugal fredag

Copyright Ridehesten.com
Maria Dahl Bruun og Volstrupgaards Cassiopeia. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med 70,412 % vandt danske Maria Dahl Bruun med stor afstand til resten af feltet i CDIY team-klassen ved stævnet i Cascais, som ligger tæt ved Lissabon i Portugal.
Den 19-årige dressurrytter flyttede i starten af året til Barcelona i Spanien, og hun er kommet godt fra start i syden med ny træner og en flot debut som international ungrytter.
Alt sammen har hun opnået med den 17-årige DV-elitehoppe Volstrupgaards Cassiopeia e. Comeback II/Caletto III (opdr. M. & B. Kløve-Mogensen, Hobro).

Se start- og resultatlisterne fra stævnet, som fortsætter i løbet af weekenden.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Aflyser rejse til Danmark
Maria Dahl Bruun og Cassiopeia skulle egentlig have deltaget ved Equitour Aalborg i næste uge, men hun meddelte i begyndelsen af sidste uge på sin facebookside, at hun har valgt at droppe den lange tur nordpå.

"(...)Pga. alt udbrud med den dødelige herpesvirus, har jeg taget beslutningen om at melde fra. 
Det er en lang rejse med både transport og overnatning, og når bare Nordfrankrig og Tyskland har konstateret noget infektion, er jeg ikke villig til at tage risikoen," skriver dressurrytteren, som altså i stedet kørte vestpå til stævnet Portugal.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner