Anna Pørtner
I sidste måned var der stor rokade i verdenstoppen af verdensranglisten over springryttere, da svenske Henrik von Eckermann blev skubbet ned på en tredjeplads efter 33 måneder som verdensetter. Amerikanske Kent Farrington overtog nemlig pladsen som verdens bedste springrytter, og her ligger han altså fortsat.
Siden sidste måned er der ikke sket meget rokade i top-3, der fortsat tæller Kent Farrington som etter med 3284 point, britiske Ben Maher som toer med 3054 point og svenske Henrik von Eckermann som treer med 2991 point. Dog er der sket noget, hvis man kigger på verdensranglisten med danske øjne.
Andreas Schou har nemlig taget et spring opad på verdensranglisten, hvor han i sidste måned lå som nummer 174, ligger han nu placeret som nummer 150. Efter mange flotte internationale resultater i maj måned, der blandt andet tæller førstepladsen i Nations Cup på hjemmebane med Darc De Lux, en fjerdeplads i den 5-stjernede 155 cm-klasse i Hamborg og en suveræn andenplads med Billy Matador ved Global Champions League-stævnet i Madrid, er den danske springrytter nu avanceret hele 24 pladser på blot en måned.
Zascha Nygaard Lill stadig i top-100
I sidste måned kunne Zascha Nygaard Lill glæde sig over at være rykket op i top-100 med flere flotte resultater i løbet af april, og også på baggrund af hendes mange toppræstationer tidligere på året, lagde hun sig nemlig ind på en flot plads som nummer 88. Denne position har den danske springrytter dog ikke helt holdt, da hun nu ligger som nummer 94, men stadig et utrolig flot resultat af den danske springrytter.
Zascha Nygaard Lill er stadig den bedst placerede dansker på verdensranglisten over springryttere med 1592 point, hvor Andreas Schou ligger som næstbedste dansker med 1283 point.
De 10 bedst placerede danskere på FEI's verdensrangliste over springryttere: