Anna Pørtner
Leder du efter en sød og følsom springhest med uudnyttet potentiale, så kunne den 8-årige Zangersheide-hoppe Oklahoma J&J Z måske være et oplagt valg. Oklahoma er omkring 170 cm høj, og så har hun et uudnyttet potentiale på en springbane, hvor hun af nuværende ejer, Emilia, beskrives som en hest med både overskud og en imponerende udholdenhed.
Oklahoma er efter Okidoki Van't Gelutt Z, der blandt andet har vundet flere 150 cm-springklasser og med Cento som morfar, som er en af de mest succesfulde holstenerhingste igennem tiden. I denne uge er Oklahoma ugens mest sete salgshest på Ridehesten.com, og nuværende ejer, Emilia, håber at finde den helt rette ejer til at overtage hende:
– Hun er sådan en fin hest, og jeg vil så gerne se hende komme langt i sporten, selvom det desværre ikke bliver med mig, men jeg vil elske at heppe med på sidelinjen.
Emilia har kendt Oklahoma siden hoppen var blot tre år gammel, og beskriver hende som en helt særlig og speciel hest på alle måder. Desværre har en rygskade sat en stopper for Emilias ridekarriere, og det er udelukkende derfor, at Oklahoma søger et nyt hjem, hvor hun kan få lov at udfolde sig på en springbane.
– Oklahoma er en meget blid hest, som er meget opmærksom på sit menneske, hvilket gør, at hun er følsom overfor hjælperne både fra jorden og under rytter, men hun er aldrig dum og laver ikke ballade. Hun knytter sig meget til sit menneske, og man kan virkelig mærke kærligheden, fortæller Emilia.
Med Emilia i sadlen har Oklahoma startet et par stævner, men grundet Emilias dårlige ryg, er det ikke blevet helt så meget, som håbet. Derudover er hun sat sent i gang, så hun har et uudnyttet potentiale, der blot venter på at blive brugt:
– Hun har altid ja-hatten på, uanset om det så er i skoven eller på banen. Hun springer med stort overskud og kigger aldrig på forhindringerne. Vi har ikke startet så mange stævner grundet min ryg, men hun er nem at have med i byen og går lige op i både lastbil og trailer.
Selvom det har været en hård beslutning for Emilia at sætte Oklahoma til salg, glæder hun sig til at følge hende udvikle sig under en ny rytter, der kan udnytte det potentiale, som hoppen gemmer på. Selvom Emilia har fået en del henvendelser, har hun endnu ikke fundet det helt rette match endnu:
– Jeg har ikke fundet den helt rigtige rytter til at overtage tøjlerne på mit guld - endnu, afslutter Emilia.
Ønsker du et hurtigt og sikkert salg? Så skal din hest være "Ugens salgshest" på Ridehesten.com.
Ridehesten.com er Danmarks mest besøgte hesteside med i gennemsnit over 26.000 besøgende hver dag.
Vi huser i forvejen en populær salgsside med mange daglige besøgende, men nu har du muligheden for at skabe endnu mere opmærksomhed på din salgshest.
Ugens salgshest på Ridehesten.com
Som ugens salgshest producerer vores redaktion en artikel om din salgshest.
Vi ringer dig op til et kort telefoninterview og skriver en artikel på 3-400 ord om din salgshest. Du har mulighed for at vælge 2-3 billeder fra vores store fotodatabase til artiklen.
Artiklen vil blive markeret som advertorial og ligge som topnyhed på ridehesten.com i minimum 2 timer.
Pris: 1250 kr. inklusiv moms.
Er du interesseret?
Kontakt Ridehestens redaktion, Trine Askjær Jensen og Thomas Bach Jensen, på mail info@ridehesten.com