Det sker i Falsterbo torsdag

13-07-2017 08:08

Britt Carlsen

Der er fuldt program på både spring- og dressurstadion ved det internationale stævne Falsterbo Horse Show i dag med flere finaler med dansk deltagelse

Copyright Ridehesten.com
Michael Søgaard og Jukebox er finaleklar igen i år.
Nyheden fortsætter efter annoncen

På springbanen skal Andreas Schou og Søren Møller Rohde i aktion i bl.a. kvalifikationen til søndagens Longines Grand Prix.

Det er også på springbanen, at vi i eftermiddag har finale for de 5-årige heste i Folksam Open 24 ekvipager har fået adgang til denne finale og blandt finalisterne er to danske ryttere: Pernille Tribler/Cappucchino PR e. Cormint og Karen Møller Rohde med Le Hero Ask e. Le Champ Ask.

Der er også pony Grand Prix med deltagelse af Theodor Linde/Bel Air og Caroline Nørgaard Winter/Colton Milton, som er oppe imod stærke svenske og norske ekvipager. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dressurbanen
På dressurbanen åbner dagen med 7-års kvalifikation med Lone Bang Larsen/Thranegaardens Rostov og Michael Søgaard/Fredensdals Fountain, Rune Willum/Bonnaquiqui samt Jacob Nørby Sørensen/Møgelbjergs Romeo til start. Norske Silje Bakken starter DV-hesten Vadestedets Daylight og hingsten Bøgegårdens Santiago.

Også på dressurbanen er der finaler i dag i Folksam Open for 5- og 6-års heste. I klassen for 5-års heste er det Jacob Nørby Sørensen og Gammelenggårds Zappa, som må holde de danske farver højt. I 6-års finalen er der gensyn med sidste års vinder Jukebox og Michael Søgaard samt Helene Melsen/Viva la Wie - og så starter svenske Marina Mattsson DV-hesten Fireball Macohl og svenske Anita Roslund DV-hesten Fusion, lige som vi igen har Jacob Nørby Sørensen på banen, denne gang med den tyske Amplemento e. Ampere/ Sir Oldenburg.

Se meget mere på arrangørens hjemmeside HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner