Schianto er højstplacerede DV-hest

10-06-2013 17:01

Dansk Varmblod ligger fortsat på den nye FEI/WBFSH rangliste nr. 4 i dressur blandt alverdens avslforbund. Schianto, der netop er trukket ud af international Grand Prix-konkurrence, er den højstplacerede DV-hest

Copyright Ridehesten.com
Sidsel Johansen og Schianto.

De seneste års allermest succesfulde DV-dressurheste, Mistral Højris og Digby, har indtil videre gået så få stævner i indeværende FEI-stævneår, at de endnu ikke tæller blandt de seks DV-hest, der har flest point og afgør Dansk Varmblods placering blandt de mest succesfulde avlsforbund i dressur. Det gælder for flere andre af de mest succesfulde DV-dressurheste som bl.a. Calecto V og Fitou L m.fl., men ikke desto mindre indtager forbundet en fornem fjerdeplads.

Det sørger bl.a. den 14-årige Schianto e. Gribaldi / Schwadroneurer (opdr. Jørgen Rosbøg) for. Med 1973 ranglistepoint er han den højstplacerede DV-hest i indeværende stævneår foran Mariett (1915), Akeem Foldager (1846), Paragon (1795), Smeyers Molberg (1726) og My Lady (1553).

Se alle FEI/WBFSH's  ranglister HER

Læs også nyheden Slut med Sidsel og sorte Schianto

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner