Nina Marie Villadsen
En kür bliver sidste sportslige optræden for den 17-årige Sao Paolo-søn Satchmo og det var netop under German Masters tilbage i 2005, at Satchmo med Isabel Werth i sadlen opnåede den daværende verdensrekord på 79,958%. Derudover har ekvipagen også vunder to gange guld ved verdensmesterskaberne i 2006, individuelt sølv samt holdguld ved de olympiske lege i 2008 og de tyske mesterskaber samme år. Det var også i Stuttgart Isabel Werth pensionerede sin tidligere tophest, Gigolo, i 2000. Pensioneringen af Satchmo markerer også et generationsskifte i stalden hos Isabel Werth, der nu vil koncentrere sig fuldt ud om El Santo og Don Johnson i forhold til de olympiske lege i London næste år. Kilde: St. Georg