Pikko del Cerro HU pensioneres

09-02-2016 16:05

Den amerikanske hannoveraner-hingst Pikko del Cerro HU bliver nu pensioneret grundet en skade, det er ikke mere end blot 14 dage siden, at hingsten konkurrerede i Wellington  

- At komme med på det olympiske hold var et mål med denne hest. Cerro har vundet så mange mesterskaber og de Olympiske Lege var netop det, han manglede i sin karriere, udtaler hingstens ejer Anne Sparks. Den mørkebrune hannoveraner-hingst Pikko del Cero HU e. Pik L/Rohdiamant kan nu se frem til en lang karriere helliget avlen i stedet for sporten. 

Pikko del Cerro er herhjemme særligt kendt for sin tid under den danske dressurrytter Mikala Gundersen. Mikala uddannede Pikko del Cerro indtil, at han var 6 år gammel. Sammen nåede de at vinde titlen som USEF/Markel 6-års National Dressurchampion tilbage i 2009. - Cerro var så sjov at ride. Jeg holdt meget af at uddanne ham gennem årene og ende med at vinde et 6-års mesterskab, siger Mikala Gundersen. Pikko del Cerro var i de seneste år redet af Lisa Wilcox, med hvem hingsten debuterede på CDI Grand Prix-niveau. 

Fremover vil Pikko del Cerro tilbydes via hingstestationen Hilltop Farm i Maryland og grundet hans pension, vil man fremover både kunne få fersk- og frostsæd fra hingsten. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner