Nations Cup-hesten Saskia Hit pensioneret fra sporten

04-01-2022 09:45

Annika Knudsen Lorentsen

Med Elizabeth Diegutis i sadlen så vi den nu 17-årige hoppe Saskia Hit i Danmark ved Nations Cup-stævnet i Uggerhalne tilbage i 2019. Nu pensioneres hoppen efter 6 år på de internationale Grand Prix-baner

Copyright Ridehesten.com
Elizabeth Diegutis og Saskia Hit ved Nations Cup i Uggerhalne, Danmark. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 17-årige hoppe Saskia Hit e. Sandro Hit/ Akzent I er blevet pensioneret fra sporten efter blandt andet 6 år på de internationale dressurbaner med britiske Elizabeth Diegutis i sadlen. Det beretter den britiske rytter på sin Instagram, hvor hun blandt andet skriver følgende:

– For et par uger siden havde jeg mit sidste ridt på min bedste ven. Jeg har pensioneret hende fra ridning, jeg er på den ene måde ked af det og det var følelsesladet at tage beslutningen, fordi vi har haft et meget langt partnerskab. På den anden side, at se hende tyk og fuld af får ude på sin fold, hvor hun er så glad og afslappet, får mit hjerte til at smelte. Jeg har besluttet det på baggrund af hendes tiltagende gigt, skriver hun og fortsætter:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg avlede hende med min ven Karen Ryecart og det at have avlet, tilredet og produceret hende til Nations Cup-niveau, er jeg meget stolt af. 

Saskia Hit skal nu nyde sin pension, og vil ikke blive brugt i avlen, lyder det desuden fra den britiske rytter. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner