Sadlen skal også tilpasses den unge hest

09-02-2025 06:44

Trine Askjær-Jørgensen

Hvad er klogt at gøre med sadel til unghesten, der skal tilrides og har hele livet foran sig som ridehest? Det kommer sadelmager Jan Guldborg her med sit bud på, for forskningen gør det nemlig meget klart, hvor vigtigt det er, at sadlen passer hesten – uanset alder og niveau

Copyright Ridehesten.com
Her er sadelmager Jan Guldborg i gang med at teste, hvordan en ny sadel ligger på en 4-års hest. Foto: Privat

Når en unghest skal tilrides, er det meget normalt, at man lægger en gammel, brugt sadel på, og det kan være af både praktiske og økonomiske årsager. Er hesten blevet sendt ud i tilridning, har den professionelle ofte en sadel, der kan bruges til formålet. Samtidig tænker mange måske også, at unghesten kun skal gå med denne sadel for en kort periode. Man vil ikke have, at en eventuel dyr, fin sadel bliver skrammet eller ødelagt, og der er måske også en tendens til, at mange hesteejere synes, den unge hest skal gøre sig fortjent til at få sin egen sadel – den skal lige vise, at den kan blive ridehest.

At købe en sadel er en økonomisk tung post for langt de fleste hesteejere, som der naturligvis ligger mange overvejelser bag. Derfor er det også sjældent, at sadelmagere får de helt unge heste i hænderne for at lave sadler til dem.

– Hestene har som regel været i ridning et sted, og så bliver de solgt og kommer med deres nye ejer til mig. På det tidspunkt er de typisk 4-5 år gamle og har dermed gået de første år til ridning med en sadel, der ikke passer dem – og det kan have haft en stor effekt på dem både fysisk og mentalt, indleder sadelmager Jan Guldborg og fortsætter: – Havde jeg en søn på 15, er det jo ikke sådan, at han bare kan få mine slidte løbesko at løbe i. Han skal have de sko, der gør, at han kan løbe problemfrit og ikke får skader.

Selvfølgelig behøver man ikke lægge en dyr og helt ny sadel på sin unghest, som Jan understreger, men man skal sikre sig – i samråd med sin sadelmager – at hesten går med en sadel, som opfylder de standarder, der er for bredde, længde, kammervidde, at stopningen er i orden osv. Man må nemlig ikke undervurdere, hvor lidt der egentlig skal til, før sadlen bliver et problem for hesten.

Forskningen er ganske tydelig
Forskning har vist, at heste kan lide under ubehag og smerte som konsekvens af en dårligt tilpasset sadel, hvilket kan påvirke deres adfærd og præstation negativt...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten februar 2025, s. 24-31. Det kan fås via abonnement eller købes i løssalg på vores webshop.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner