Tillid er nøgleordet

04-03-2024 06:57

Trine Askjær-Jørgensen

Tilridning er en tillidssag uden lige for den unge hest og måske den vigtigste del af dens uddannelse, da det er her, hele fundamentet bliver lagt. Søren Hedegaard er uddannet berider, men har gennem årene fundet sin egen vej til at give ungheste en tryg start

Copyright Ridehesten.com
I det firkantede område af stalden lægger Søren Hedegaard fundamentet i hestens uddannelse. Her er det 4-årige Robinson e. For Romance/De Niro, som er ejet af Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour sammen med familien Zinglersen. Foto: Ridehesten.com/Trine Askjær-Jørensen

46-årige Søren Brix Hedegaard er vokset op nord for Hjallerup. Han har redet hele sit liv; i ponytiden var det dressur på B-niveau, men i teenageårene blev han mere og mere bidt af springning. Tilridning stiftede han for alvor bekendtskab med, da han efter 10. klasse arbejdede et år hos tyske Detlef Saul. Inden han begyndte på berideruddannelsen, tog han en HF og var blandt andet et halvt år i Mexico hos springrytter Bjørn Ikast at arbejde. Under sin læretid som berider var han ved Henrik Gundersen, Thomas Dolleris og Søren Vallentin.

Søren har sprunget S-niveau og betragter sig selv som springrytter, selvom han i sin virksomhed SH Stables i Hirtshals til dagligt har klart flest dressurheste i hænderne. Han tilrider blandt andet heste for Stutteri Tophøj, Mette Sejbjerg Jensen og Eric Guardia Martinez samt Nana Christiansen. Eftersom han er god til det, er det mere og mere blevet tilridningsheste, Søren får i hænderne, og over årene er tilridning ligesom blevet hans niche.

Søren har fundet sin egen vej
– Jeg har som så mange andre lært at tilride heste på den traditionelle måde med longering osv., både fordi det var sådan, man gjorde, da jeg voksede op, men i høj grad også pga. af min uddannelse som berider, indleder Søren Hedegaard.

Da han på et tidspunkt flyttede sin forretning, stod han i en situation, hvor han skulle finde en måde at tilride heste uden at have hjælp fra en person på jorden.

– Jeg var bare mig selv, så jeg skulle finde et system, som gjorde det muligt at gøre det alene, hvor jeg stadig følte, at det var sikkert, forklarer Søren.

En af dem, der har inspireret ham, er australske Will Rogers, som han har været til et par clinics med, men ellers har han mest bare nørdet med at finde sin egen vej..Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten marts 2024 s. 48-58.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner