Camilla Tiefensee Schrøder
Et internationalt hold af forskere har ved hjælp af forhistoriske udgravninger undersøgt, hvordan verdenshistoriens første ryttere og avlere levede sammen med deres heste. Eske Willerslev, som er professor ved Københavns Universitet og Cambridge University har ført an i en del af forskningen, og han fortæller i det nye nummer af magasinet Ridehesten om de nye opdagelser om menneskets og hestens lange historie sammen. Det har vist sig, at de første heste-tæmmere måske ikke var helt så primitive, som man hidtil havde troet.
Opfandt avlen
Den første hestetæmning, videnskaben kender til, fandt sted for ca. 5.000 år siden på den Eurasiske Steppe i det, der i dag hedder Kazakhstan. Det var det såkaldte Botai-folk, som for første gang i menneskets historie fik den idé, at hesten kunne bruges til andet end føde.
Men Botai-folket var ikke kun de første til at hoppe på ryggen af hesten. De opfandt også avlen.
– Det var ret overraskende for os at se, at man allerede helt tilbage til den første tæmning af hesten begynder at avle på den. Det viser, at folk var klogere, end vi umiddelbart troede. De var fuldstændig klar over, at man godt kan fremavle bestemte egenskaber hos hestene helt fra starten af, fortæller Eske Willerslev.
Der var særligt to ting, man fokuserede på i avlen dengang.
– Den ene var aggression. Przewalskihestene var dødsensfarlige. De er meget aggressive af natur, og den aggression var det vigtigt for dem at få avlet væk. Den anden var farven på hesten. Det er noget af det allerførste, der var interesse for at avle på. De ville gerne have sorte heste, og hvide heste med prikker, fortæller forskeren.
Læs mere om hestens historie i juli-nummeret af magasinet Ridehesten.
