Sådan lærte verdensstjernen at danse

25-11-2016 07:09

Bogen om Digby er en fortælling om en tilsyneladende helt almindelig hest, der med målrettet uddannelse og godt management udviklede sig til en verdensstjerne

Copyright Ridehesten.com

Nathalie giver læserne indsigt i hendes liv med hestene, i de hårde, men også lærerige 11 år hun tilbragte hos nogle af verdens bedste trænere. Men først af alt er det en lærebog, hvor Nathalie fortæller, hvordan hun uddanner sine heste fra de første usikre timer med rytter på ryggen til international Grand Prix. Og man behøver ikke have en gangartsmæssig verdensstjerne i stalden for at kunne nå international Grand Prix, det har Nathalie bevist flere gange.

Nathalie fortæller hvor vigtigt det er at få åbnet sin horisont, så selvom træningen fungerer i dagligdagen, skal man være åben over for andre trænere og nye vinkler på træningen. Det er vigtigt ikke at stille sig tilfreds, men hele tiden søge nye udfordringer, prøve nye, kompetente trænere for på den måde at få udvidet sin værktøjskasse til gavn for egen uddannelse og for nuværende og fremtidige heste.

I bogen om Digby, fører Nathalie os igennem de øvelsesmæssige udfordringer, som opstår gennem hestens uddannelse. Øvelse for øvelse fortæller Nathalie om, hvordan indlæringen skal foregå, og hun giver tips og tricks til de typiske rytterfejl, der sker ved indlæringen af nye øvelser.

Benyt muligheden til at blive klogere på hestens uddannelse og læs bogen om Digby – måske kan du også skabe en verdensstjerne.

Du kan købe bogen HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner