Sådan kommer du sikkert over ”farligt land”

13-08-2016 14:19

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Lad dig ikke skræmme af farlige ting på din vej såsom hvide streger eller vejskilte - her kan du få tips til hvordan du træner dig ud af problemet

Copyright Ridehesten.com

Skinnende hvide linjer og pangfarvede skilte der indikerer cykelstier og vejnavne… For os er det blot en måde at sikre vores sikkerhed, men ofte er det noget helt andet, hvis du spørger en hest. Det er forfærdelige trusler og et STOP-skilt kan i hestens øjne hurtigt tolkes som ”accelerer i hvilken som helst retning lige nu!”

Når vi tager på tur med vores heste på offentlige veje, er der altid chance for at hesten vil blive skræmt, hoppe, bakke eller stikke af… Måske endda også flippe ud. Hvis det ikke er en Pokémon – eller en Pokémon-tosset teenager der jager dem – kunne det meget vel være hvide streger på vejen eller vejskilte der får hestene til at reagere uhensigtsmæssigt.

Den engelske forfatter Vanessa Bee har oplevet netop dette med sin hest Secret. I stedet for at undgå at ride tur på veje med sådanne udfordringer, brugte hun det som en træningsmulighed. Hendes tip er:

Brug spåner er savsmuld og lav en smal linje på jorden med det. Lav jordtræning med din hest, hvor du går over disse linjer fra begge sider, indtil det ikke længere er et problem. Gradvist kan du avancere og lave forskellige former på de hvide linjer – på den måde kan du teste din hest accept af øvelsen. Næste skridt er at sadle op og ride hen over linjer – igen her skal det gentages indtil hesten accepterer det og slapper af. Jo bedre I sammen bliver til dette, jo bedre vil i blive til fx at møde de farlige hvide linjer på de offentlige veje.

God træning!

Kilde: Horsenetwork

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen