Annika Knudsen Lorentsen
Landet åbner op step for step, og det betyder også, at flere rideskoler med elevundervisning har mulighed for at afholde elevundervisning igen, dog for de flestes vedkommende på en lidt ny måde.
I Holstebro Sportsrideklub starter elevundervisningen i morgen, og derfor har en af rideklubbens ryttere Catrine Vith Hansen ageret model i en video sammen med sin hest Fifi, hvor de viser hvordan man skal forholde sig når man skal ride elevundervisning hos klubben de kommende uger.
– Tanken med videoen var, at vi ville undgå de samme spørgsmål igen og igen. Men også for at vise hvordan tingene kommer til at fungere, både så forældrene, men også børnene forstår det, fortæller Cecilie Toft Henriksen, som har lavet videoen sammen med Catrine og fortsætter:
– Det er vigtigt at børnene forstår, at vi ikke kan komme og rette stigbøjler eller spænde gjord. Vi skal jo også huske, at vi har nogle helt nye ryttere, som ikke har været her ret mange gange, og her kan videoen forhåbentligt være en stor hjælp.
Se videoen nedenfor.