Så har springhestene også været i aktion

08-03-2012 16:39

Maja Golles

Hingstekåring 2012 | 1. runde af Schou & Skouboe Unghestechampionatet i springning er netop overstået, og ligesom hos dressurhestene, er også dommerholdet hos springhestene begejstret for årets hold af startende heste

Hal B er ingen nem arena for en ung hest – der er meget støj fra metaltribunerne, og publikum sidder højt i forhold til banen, og som en af dommerne i årets Unghestechampionat, Bo Kristoffersen, fortalte, så er der mange af hestene der ikke præsterer optimalt på 1. dagen, og af samme årsag er der heller ikke knyttet dommerkommentarer til karaktererne på konkurrencens første dag. Inden afviklingen af dette års Schou & Skouboe Unghestechampionat har der været et ganske stort frafald blandt de udtagne heste, og arrangørerne har derfor suppleret op med et forholdsvis stort antal af heste fra reservelisten. Det var derfor frygtet at niveauet ikke ville være så højt, men den frygt blev fuldtændigt gjort til skamme i dag, hvor de unge springheste havde deres første tur på banen i den runde hal B. – Vi har generelt set et stærkt hold i dag, og jeg synes at niveauet er højt, højere end sidste år, udtalte dommer Bo Kristoffersen efter afslutningen på dagens runde. Efter første runde har to heste lagt sig i spidsen med det samme antal point, og top-fem, ser sådan ud: 1: Kat. 354 Chacom Ask e. Carson Ask (opdr. Stutteri Ask) 2: Kat. 356 F.A. Colander e. Colman (opdr. Anja L. Eskesen og Frank Evald) 3: Kat. 358 Lady Carmen M e. Contendro I (opdr. Stutteri Mariendal) 4: Kat. 361 Catalina e. Corratus (opdr. Mads Hummelshøj) 5: Kat. 374 Harløsegårds Rubina e. Quidams Rubin (opdr. Per og Birgitte Antoft)

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen