Tag familien med på aktionpræget skovtur (Video)

20-08-2016 08:30

I dag kl. 13.00 starter militarydeltagerne ved FEI European Championships for Ponies sponsored by Equsana, på den nyanlagte terrænbane ved Vilhelmsborg. Her har du mulighed for at opleve spændingsfyldt aktion i de smukkeste omgivelser

Copyright Ridehesten.com
Gå i H.K.H. Kronprinsesse Marys fodspor og oplev terrænbanen på Vilhelmsborg.

Der er ingen tvivl om at terrænspringningen kl. 13.00 bliver en helt fantastisk oplevelse for alle de deltagende, men sandelig også for publikum. I dag bliver der mulighed for at tage hele familien med ud i det grønne og nyde gratis underholdning i særklasse. I dag samles nemlig de bedste ponyer og ryttere i Europa til aktionpræget og spændingsfyldt tur rundt på den nybyggede terrænbane. 

Terrænspringning er en folkeoplevelse, og var da også ved de Olympiske Lege i Rio for blot et par uger siden, den allermest publikumsbesøgte disciplin under ridningen. 

Banen er bygget af Lars Christensson fra Sverige sammen med hans team af hjælpere. Springene ude på banen er nye og der er blandt andet anlagt en flot sø, hvor rytterne skal igennem hele to gange undervejs. I går var H.K.H. Kronprinsesse Mary på besøg her på Vilhelmsborg, og her blev hun blandt andet vist rundt på den nyanlagte terrænbane sammen med formanden for Driftsselskabet Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg. 

Søndag er der præmieoverrækkelse i eventing kl. 13.15

Copyright Ridehesten.com
Presseansvarlig Tonya Bille Nielsen, formand for driftsselskabet Ole Christensen og Event koordinator Heidi Gautschi ved en af forhindringerne på terrænbanen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner