Så er de fire finalister fundet

09-10-2010 02:46

Britt Carlsen

WEG Kentucky | Her til aften mødtes 30 springryttere i kampen om at nå blandt de sidste fire ryttere, der lørdag aften skal springe hinandens heste over en Grand Prix bane

Stemningen var i top og spændingen bevaret, da de 30 bedste springryttere mødtes i en nervepirrende springning over to runder her til aften. Rolf-Göran Bengtsson og Ninja la Silla var eneste skandinaviske rytter med en chance for en placering blandt de fire finalister. Det krævede dog, at Rolf skulle ride en fejlfri runde til sidst. Det lykkede ikke, og svenskeren sluttede på 6. pladsen, lige efter tyske Carsten-Otto Nagel, der også var et nedslag fra finalen. I finalen kom til gengæld den regerende olympiske mester Eric Lamaze, og det skal blive særdeles interessant at se de tre øvrige ryttere springe på Hickstead, der tilsyneladende er noget af en opgave at administrere mellem forhindringerne. Phillip Le Jeune fra Belgien har leveret fem klasseridt i Kentucky og den eneste fejl han er noteret for er en tidsfejl i den sidste springning. Han sidder på ryggen af den hest, som jeg finder har vist springning i absolut særklasse alle dage, Vigo D'Arsoulles. Den sidste rytter i finalen er den saudiarabiske rytter Al Sharbatly, der sidder på en særdeles forsigtig og meget velspringende hoppe Seldana di Campalto. Den danske varmblodsvallak Chianto e. Carano opdrættet af Annette M. Nielsen fik i dag to nedslag i første runde, og det kostede parret en mulig topplacerig. Chianto og canadiske John Pearce sluttede på en flot 8. plads lige efter McLain Ward og Sapphire.

Links

Info

Stilingen efter fem runder:
1 715 E. Lamaze Hickstead KWPN 3.390
2 744 P. Le Jeune Vigo d´Arsouilles BWP 4.110
3 667 R. Pessoa HH Rebozo CCDM / 6.800
4 610 A. Al Sharbatly Seldana di Campalto KWPN 7,070
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner