Marie Helene Rigård Rohleder
En gruppe engagerede engelske ryttere har oprettet Facebook-gruppen "Stop feeding our horses" (Oversat: Stop med at fodre vores heste).
Det skriver det engelske medie Horse and Hound.
Det er den engelske rytter Hannah Johnstone, som har startet Facebook-gruppen. Hun fortæller til Horse and Hound, at hun blandt andet startede gruppen på baggrund af en forfærdelig historie om en welsh pony, som blev kvalt i en rå kartoffel, som den blev fodret med af fremmede på folden.
Horse and Hound skriver også i artiklen, at her under corona-lockdown er der sket en stigning i tilfælde, hvor heste er blevet syge af at blive fodret på folden. Måske fordi flere mennesker er begyndt at gå ture i naturen, nu hvor rejser er bandlyst.
Det kan eksempelvis være ponyer med EMS eller en sygehistorie med forfangenhed, som har fået sukkerknalder eller andet sødt på folden, som er blevet syge.
Har du oplevet noget lignende, eller har du nogle gode råd til, hvordan man undgår at fremmede fodrer hestene, så kommenter artiklen herunder eller skriv til Ridehesten på info@ridehesten.com.