Annika Knudsen Lorentsen
Det har været særdeles spændende af følge Longines Global Champions Tour og Global Champions League i år, da der har været flere danske springryttere til start ved de mange stævner.
Den prestigefyldte turnering rejser rundt i verden til en lang række interessante stævne lokationer og forskellige lande, og i år er ingen undtagelse. Indtil videre har turneringen gæstet Doha, Mexico City, Shanghai, Madrid, Cannes, St. Tropez, Paris, Monaco, London, Valkenswaard, Riesenbeck, New York og Wien.
Den historiske hovedstad Wien i Østrig dannede i sidste uge en flot ramme om en afdeling af turneringen, og om et par uger rykker touren videre til endnu en historisk europæisk hovedstad. Det drejer sig om Rom, som flere gange tidligere har dannet ramme om Longines Global Champions Tour-stævner.
Stævnet finder sted fra den 10.-12. oktober i den italienske hovedstad.