Rolf-Göran har en hest til fremtiden

30-06-2014 07:27

Den svenske toprytter Rolf-Göran Bengtsson fik for et år siden Quarz Ask i stalden. - Han har en utrolig kapacitet, siger han

Da Stutteri Ask for et års tid siden købte holstenerhingsten Quarz Ask e. Quintero/Caretino, fik hingsten ikke kun nye ejere men også en ny rytter. Tidligere blev han redet af Thomas Konle fra det tyske holstenerforbund, men nu er han i stald hos Rolf-Göran Bengtsson i Tyskland.

Den svenske toprytter fortæller nu Tidningen Ridsport, at de to er faldet godt til i hinandens selskab.

- Det har taget os et år at lære hinanden at kende. Det handler om kommunikationen virkelig skal stemme - nu har vi fundet et system, der fungerer for os, siger han.

Så godt, at der måske ligger en fremtidig førstehest gemt i Quarz.

- Han har en utrolig kapacitet og et stort potentiale for fremtiden, siger Rolf-Göran Bengtsson.

Han regner med at starte hingsten i 150 cm-klasser senere på 2014.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner