Robert Dover amerikansk landstræner

18-04-2013 10:23

Han har deltaget adskillige olympiske lege og store mesterskaber som aktiv rytter, og nu overtager Robert Dover rollen som styrmand for de amerikanske dressurlandshold

Copyright Ridehesten.com
Robert Dover under OL i Athen, 2004.

Robert Dover er blevet udvalgt som ny landstræner og Chef d’Equipe for de amerikanske dressurryttere. Det meddelte det amerikanske rideforbund i går, onsdag, og forbundet oplyser også at de sidste detaljer i den endelige kontrakt, som ventes at skulle løbe indtil OL i Rio de Janeiro 2016 er overstået, endnu mangler at falde på plads.

56-årige Robert Dover har base i Welington, Florida, har repræsenteret USA ved OL i Los Angeles i 1984, Seoul i 1988, Barcelona i 1992, Atlanta i 1996, Sydney i 2000 og Athens i 2004 - og har vundt fire bronzemedaljer for hold.

Tidligere har rollen som træner/teknisk rådgiver og Chef d’Equipe for de amerikanske dressurryttere været delt op i to, men med ansættelsen af Robert Dover bliver de to positioner altså nu slået sammen til en.

Dover efterfølger Anna Gribbons, der trådte tilbage fra posten som teknisk rådgiver/træner, efter sommerens OL i London, hvor amerikanerne for 2. OL i træk ikke var med i medaljerne. Rollen som Cjef dÉquipe blev tidligere varetaget af svenske Eva Salomon, der også trak sig fra posten efter OL.

Kilde: Ken Braddick/dressage-news.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner