Rideklub mister penge med ny ordning

06-03-2008 07:44

Maja Golles

Ændrede tilskudsregler koster Nejst Rideclub dyrt. Rideklubben mister tilskudskroner med ny tilskudsordning i kommunen.

Nejst Rideklub mister tilskudskroner med den nye ordning. Det kunne formand Kaj M. Astrup fortælle i sin beretning på klubbens generalforsamling. - De nye tilskudsordninger, som Brønderslev Kommune har vedtaget, berører klubben ret meget, der vil nemlig kun blive givet tilskud til 20 procent af elever, som er bosat uden for kommunen. Nejst ligger jo lige på grænsen til Aalborg Kommune, og der er derfor mange medlemmer netop fra denne kommune, siger Kaj M. Astrup. Han satte dog ikke tal på, hvor mange penge klubben må undvære på grund af de ændrede tilskudsregler. - Årets regnskab viste, at budgetterne blev fulgt nøje, at udgifterne er under kontrol, og at klubben må lære at leve med de nye tilskudsordninger, lyder konklusionen fra formanden. Kilde: Nordjyske

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen