Britt Carlsen
- Da jeg skulle overvejen beretning var det først der faldt mig ind, det ofte meget gode samarbejde vi har i hestesektoren, det andet der faldt mig ind var knap så positivt nemlig myndighederne overregulering på lovsiden, indledte Landsudvalget for Hestes formand Hans Marius Jørgensen sin årsberetning ved årets Hestekongres i Fredericia.
Han fortsatte med at tale om problemerne med at ryste krisen af hestesektoren, hvor hestebestanden nu skønnes at være ned omkring 170.000 mod over 200.000 før krisen. Og da det samlede bedækningstal er halveret, så bliver antallet af heste langsomt reduceret. Og det, vurderede han, var de mange administrative byrder og urimelig lovkrav der har ramt sektoren de senere år. Det er også det indtryk han og personalet på Videncenter, Heste har fået, når de taler med avlerne.
Hesteloven
- Den del af lovgivningen der blev introduceret i 2008 var tydeligvis den del, som man umiddelbart kunne finde mening med. Det er dog ligeså tydeligt at hestefolk simpelthen ikke finder logikken i de krav, der skal træde i kraft i 2020.
Det er blevet en udbredt opfattelse at 2020-kravene er teoretiske vurderinger uden hold i hverken videnskabelig dokumentation eller hverdagserfaringer. I den oprindelige lovtekst står anført at loven skal lovovervåges i 2012. Da man vedtog loven ville man ikke tage de mange høringssvar til efterretning, men fortalte sektoren, at loven kunne blive revideret ved lovovervågningen i 2012. Nu er der bare det ved det, at sektoren afleverede det fælles høringssvar til Justitsministeriet i maj 2012, og vi har endnu ikke fået noget ændret, nu snart 2 år senere, bemærkede formanden fra talerstolen. Vi står i hele hestesektoren sammen om et forslag, og det må være vanskeligt at finde større kompetence på området end fra sektoren selv. At der endnu ikke er sket noget, vil jeg tillade mig at kalde kritisabelt, fortsatte han.
Transport og autorisation
- Transportforordningen har aldrig været en gevinst for hestesektoren. Efter vi nu har levet med forordningen i årevis, må jeg konstatere at forordningen, i hvert fald ikke i Danmark, har givet nogen bedre velfærd for hestene. Men vi hestefolk er blevet pålagt administration og udgifter til uddannelse og autorisation, som ikke har givet megen mening. Det er ikke vores indtryk at myndighederne har fået stoppet de uønskede transporter, som vi alle i øvrigt gerne vil af med. Myndighederne har tværtimod brugt mange ressourcer på kontrol og bødeudstedelse til mange gode hestefolk med uorden i den krævede papirjungle. At man har koncentreret kontroller om dyrskuer, hingstekåringer, ridestævner og væddeløbsbaner er ganske enkelt ikke til at forstå. Det er ikke her man finder mange velfærdsurimelige forhold, men sikkert ganske givet papirmangler til bødekassen, lød det fra talerstolen.
Lys for enden af tunelen, måske
-Vi estimere et fald i antallet i bedækninger på 6-8 % så der er en tendens til at faldet er ved at bremse op, og det må vi så glæde os over, bemærkede chefkonsulent Jørgen Kold indledningsvis. Selvfølgelig smerter krisen så vi har nedjusteret vores nøgletal fra sektoranalysen, så vi i dag vurdere at der er 18.000 fuldtidsstillinger i hestesektoren og ikke de 21.000 som vi kunne læse i sektoranalysen før krisen. Der er dog lys for enden af tunnelen, så vi skal se om ikke vi kan skabe noget optimisme og vækst så vi igen få bedækningstallet i plus. Det betyder dog, at vores rammebetingelser skal være bedre og hesteloven er vores rammebetingelse. Vi har afleveret fælles høringssvar (avl, sport, dyrlæger og Hestens værn) i forbindelse med revidering af loven i 2012.
- Vi håber på at myndighederne kommer videre med det, der betyder noget for os, nemlig at få revideret hesteloven. Der er ikke en faglig udfordring som gør, at vi ikke kan få de ændringer igennem, som vi har påpeget er et problem i loven. Det er åbenbart en prioriteringssag, at vores sag ikke har været til behandling. Nu har vi fået ny minister, der har muligheden for at gøre det rette og det rette er naturligvis at følge det, som hele den faglige del af hestesektoren har stået bag, understregede Jørgen Kold.
Dansk Ride Forbund har lavet en analyse der viser, det vil koste 600 mio kr. såfremt rideklubberne skal leve op til kravene i 2020 i hesteloven. Samlede omkostninger for de aktive estimeres derfor til 2,3 mia kr. Det vil komme til at koste en halv milliard at ændre på boksstørrelsen, og vi aner ikke, om det gør velfærden bedre for hestene at få 30 cm mere i boksstørrelsen, bemærkede Jørgen Kold, der understregede at der ikke var tale om en konkret analyse, og de passer meget godt i denne sammenhæng for lovkravene i 2020 baseres helle ikke på videnskabelig fakta.
På positivsiden kunne både formanden og chefkonsulenten fortælle om et positivt og konstruktivt samarbejde mellem avlen og sporten, hvor man nu begynder at bruge ressourcer til fælles gavn. I fremtiden kan bl.a. rideklubber også søge rådgivning på Videncenter, Heste på samme vis som avlsforbundene.
Hestehandler et brancheproblem
Sidste år udvidede vi vores handelspakke og vi har rigtig meget rådgivning omkring hestehandler. Der er tale om et reelt problem, hvis formaliteten ikke er i orden. Derfor har vi nu besluttet at vores handelskontrakter nu lægges gratis ud på Videncenteret hjemmeside. - Branchen har brug for denne håndsrækning, understregede chefkonsulenten. Husk også hestevoldgiften, her kan man få en hurtig og kompetent afgørelse.
Læs meget mere om Hestekongressen i Ridehestens martsnummer
