Ridehesten i det kolde nord

05-02-2016 14:55

Region Norge er ikke blot Dansk Varmblods nordligste region men også den nyeste. I forbindelse med magasinet Ridehestens besøg i Norge lagde vi vejen omkring den norske hingstestation

Copyright Ridehesten.com

JJ Horses inseminerer tre fjerdedel af de norske varmblodshopper og er dermed landets største avlsstation. Den drives af Ole Jørgen Jørgentvedt og Ole-Marius Johnson.

– I den norske hesteverden har vi i en årrække haft et meget stort samarbejde med danskere. Vi har mange DV-heste med norske ryttere, vi har haft mange danske trænere, ryttere og dommere i Norge, og mange norske ryttere lader sig uddanne i Danmark. Vores næsten fælles kultur og sprog gør, at det føles meget nært og familiært at samarbejde, forklarer Ole Jørgen og fortsætter: – I Tyskland ser vi også en mere rationel drift med fusionering af flere forbund mv. Man kan sige, at vi er den del af samme globale proces, fortæller formanden Ole Jørgen Jørgentvedt.

Copyright Ridehesten.com
Ole Jørgen Jørgentvedt og Ole-Marius Johnson.

Jørgentvedt Gård i Mysen i det norske Østfold er Ole Jørgen Jørgentvedts og Ole-Marius Johnsons hjem, og det er herfra de driver JJ Horses.

Den smukke og velholdte Jørgentvedt Gård er en slægtsgård, der har givet navn til Ole Jørgens familie og har været i slægten siden 1850. Ole Jørgen er femte generation på gården. Området har været bosat siden 1200-tallet og stuehuset på Jørgentvedt Gård er oprindeligt fra 1750 og er sidenhen udvidet og udviklet. Gården har i mange år haft traditionel landbrugsproduktion med malkekøer, svin, korn og skovbrug. Til gården hører 90 tdr. land med agerjord og 250 tdr. land med skov, hvorfra der sælges tømmer. Al jord er udlagt i græs til folde og sommergræsning samt høproduktion til eget forbrug.

Ejendommen har dejlige og praktiske staldfaciliteter, der omfatter en separat løsdriftsstald og en separat hingstestald. I vinterhalvåret er der omkring 40 heste på gården, hvilket er stutteriets egne samt enkelte opstaldede ungheste og avlshopper.

Læs i magasinet Ridehestens februarnummer alt om regionens formand og om JJ Horses.

Copyright Ridehesten.com
Formanden for region Norge er 47-årige Ole Jørgen Jørgentvedt, der er selvstændig dyrlæge og driver reproduktionsvirksomhed og hingstestation, ligesom han og hans partner er succesfulde avlere.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner