Han uddanner de samme heste i årevis

04-11-2015 10:52

Berider Michael Søgaard har uddannet et anseligt antal Grand Prix-heste, han har haft stor succes med sine indkøb af føl og endnu større succes med sine talentfulde elever. Magasinet Ridehesten har aflagt besøg på beriderens smukke base på Strandvejen

Copyright Ridehesten.com

I det nye nummer af magasinet Ridehesten kan du nyde en stor artikel om den succesfulde uddanner og træner, berider Michael Søgaard, der fortæller om sine unge talenter og hvordan han kan investere sin tid i de samme heste år efter år. Han bruger ikke blot tid på den enkelte hest i det daglige, men også på længere sigt. Typisk beholder han de bedste heste i adskillige år, og de kan nemt være over 10 år, inden de bliver solgt. Han har efterhånden uddannet syv heste til Grand Prix.

– Jeg er simpelthen meget bedre til at købe end til at sælge heste, forklarer Michael Søgaard.

Den norske Grand Prix-rytter Karen Helene Gjerde er flyttet til Danmark for dagligt at kunne træne hos Michael Søgaard på Lyngebækgård, og hun kalder ham en undervurderet træner.

– Michael er en fantastisk uddanner, som lægger et enormt arbejde i hestene. Han overarbejder aldrig hestene, men er utrolig god til at vurdere, hvor meget de kan tage. Han kan producere selv den mest kedelige hest med begrænsede gangarter til Grand Prix. Han er god til at gå i dybden, og jeg har vældig stor respekt for ham både som uddanner af heste og træner af elever, udtaler hans norske elev.

Copyright Ridehesten.com
Michael Søgaard og Overgaards Zacksu, der vandt mellemrunden for 6-årige dressurheste.

Læs hele artiklen på side 128 i novemberudgaven af magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner