Heidi Sahl Thomsen har elsket heste det meste af sit liv – og det betød, at hun hver uge cyklede otte kilometer i bælgragende mørke for at komme ud på rideskolen og ride, men hvis hun skulle være ærlig over for sig selv, så var en aflyst ridetime den bedste ridetime. For selvom Heidi elskede heste og at være i stalden, så var hun blevet ramt en rigtig slem omgang rideangst.

Vejen tilbage i sadlen og til rideglæden har været lang og ikke uden hårdt arbejde for Heidi, men i dag bruger hun alle sine dyrtkøbte erfaringer til at hjælpe andre, som har det samme problem, som hun engang selv døjede med.

Roden til problemet grundlagt i ungdommen
Roden til Heidis rideangst blev grundlagt, da hun som helt ung faldt af en hest og efterfølgende blev virkelig bange. Hun prøvede flere gange at starte op igen, men hver gang kom rideangsten i vejen. På et tidspunkt fik Heidi imidlertid part på en hest, som hun følte sig meget tryg ved, og hun troede faktisk, at hun var kommet over rideangsten, men da hun blev nødt til at begynde at ride på en ny hest, kom rideangsten tilbage igen.

Heidi læste på det tidspunkt til NLP-coach, så da de andre skulle coache hende som et led i uddannelsen, kunne Heidi mærke, at det efterhånden var ved at være oplagt, hvis hun kunne komme til bunds i rideangsten og se på, hvorfor den havde sådan et fast tag i nakken på hende.

-Det blev klart for mig, at jeg havde prøvet at ignorere rideangsten igennem alle årene. Jeg havde ikke spurgt mig selv, hvorfor angsten opstod, og jeg havde ikke fået fat i roden, så følelsen blev håndteret, og jeg fik indblik i, hvorfor jeg blev så nervøs, siger Heidi.

Hjælp igennem samtaler
Blandt andet kan Heidi huske, at gennem samtalerne med de andre coach-studerende begyndte det at stå klart frem for Heidi, at hun havde været styret af tanken om, at hun kun havde en meget lille fysisk kontaktflade med hesten. Hun kunne næsten forestille sig selv som en pilatesbold i sadlen, som kunne tippe af hesten, hvornår det skulle være. Forestillingen gjorde Heidi helt låst, så hun sad alt for passivt på hesten. Hun frøs inde i sit hoved og blev bare til passager, som ikke kunne tage styring, fortæller hun. 

Da Heidi igennem samtalerne fik indsigt i sin rideangst, begyndte den faktisk ret hurtigt at slippe hende. Blandt andet kan hun huske, at hun begyndte at få mere overskud på rideturene, hvor kroppen ikke længere var så låst og passiv.

Heidi Sahl Thomsen.

Læs også: Rideangst: Vi skal gøre op med en kultur som handler om, at man bare skal op på hesten igen

-Det var lige som om, jeg fik en indsprøjtning overskud direkte ind i blodårene, og puslespillet, hvor en brik var placeret forkert, var pludselig lagt rigtig, så jeg kunne komme videre, siger Heidi, som for første gang kunne ride afslappet afsted med løse tøjler.

Og netop dét at finde løsningen på sin egen rideangst betød, at Heidi fik lyst til at hjælpe andre ryttere, som kæmpede med samme type problemer. Derfor startede hun rideangst.dk og begyndte at coache ryttere fra hele landet, som har problemer med rideangst.

Mange har problemer med rideangst
Når Heidi kommer rundt omkring i landet til events og messer, oplever hun generelt, at folk er meget nysgerrige og gerne vil høre om det, hun laver. Og derudover oplever hun også, at der et massivt behov for at tale om problemer med rideangst, som langt flere ryttere kæmper med, end Heidi egentlig havde forestillet sig i første omgang.

Heidi mener dog, at der fortsat er et meget stort behov for nogle ændringer i rytter-kulturen, hvor det traditionelt handler om at være en hård negl og kravle op på hesten igen med det samme, hvis man er faldet af – også hvis man er forslået – ikke bare fysisk, men også mentalt.

Heidi mener, at det skal være meget mere legalt og helt okay, at sige, ”hey, jeg er blevet rigtig bange for at ride, og jeg har brug for hjælp”. For på den måde står rytteren ikke alene med sit problem, og derfor er der ikke noget grundlag for, at rytteren kommer til at kæmpe med sig selv med fare for at miste rideglæden, fordi angsten bliver styrende.

Har været der selv
I sine samtaler trækker Heidi på sine erfaringer, for hun ved præcis, hvordan det føles, når rideangsten har fat, så det suger i maven og koldsveden pibler frem. Rideangst er med andre ord noget, som Heidi brænder for, og hun ønsker i hvert eneste tilfælde at hjælpe rytteren med rideangst til, at man kan komme af med de negative tanker og følelser.

Når det er sagt, så findes der dog ingen lette genveje, hvis Heidi skal hjælpe en rytter af med rideangsten. Man skal ned og have fat om roden på problemet, og det kan godt kræve noget hårdt arbejde, fortæller Heidi.

-Mange har gået længe med et ønske om selv at løse problemet, fordi de har vendt det indad, og måske troede at de var den eneste person i verden, som gik og tumlede den slags problemer. Derfor er bare det at begynde på samtalerne en lettelse for mange af den simple grund, at så er de ikke længere alene, siger Heidi.

Læs også: Overser du hestens tegn på stress

Hesten som frirum skal æres
Det er Heidis erfaring, at det oftest er dem, der ikke har en direkte årsag – så som et voldsomt styrt eller fald, der har sværeste ved at acceptere, at de har rideangs, og dermed forstå de følelser, der følger med.

Heidis NLP-coach-virksomhed har nu været i gang i to år, og hun møder fortsat mange, som forsøger at håndtere rideangsten, ligesom man håndterer mange andre slags angst, hvor eksponering for problemet er en del af kuren. Her mener Heidi bare, at det er anderledes med rideangst, fordi ridning som grundidé skal være et frirum og et sted, hvor man finder glæde og overskud – ikke et sted, hvor man skal kæmpe og have det svært. Med andre ord, kan det ødelægge ridningen som frirum, hvis man tvinger sig selv for meget til at ride, selvom man slet ikke tør og har lyst, og derfor mener Heidi, at det er meget vigtigt, at man kan tale åbent om det, his ridningen for en periode bliver svær. 

Artiklen er første gang udgivet på everhorse.dk, som ejes af Mediehuset Wiegaarden der også driver ridehesten.com