Heidi Sahl Thomsen. privatfoto

Når klienterne kommer i Heidis praksis, har de ofte erkendt, at de har et problem med, at de bliver nervøse og bange – og spektret strækker sig lige fra ryttere, som ikke længere synes, det er sjovt at ride ud på tur, til mennesker, der har kæmpet med den slags rideangst, som har afholdt dem fra at sidde på hesten i årevis.

Drømmen om at ride uden angst
Mange kommer med drømmen om, at man kan fjerne rideangsten helt, og nogle håber, at man kan ordne det med et quickfix, som kan dække over vejrtrækningsøvelser eller andre let tilgængelige tiltag, som man søge sig frem til på nettet. Vejrtrækningsøvelser løser imidlertid ikke problemet, da de tjener mere som en støtte og et redskab, man kan bruge i nogle specifikke situationer. Hvis man skal af med rideangsten, skal man have fat om roden til problemet, og det gør man ved at se på, hvad det er for nogle tanker og følelser, der ligger bag angsten, fortæller Heidi.

Mange af de klienter, der kommer hos Heidi, har som sagt døjet med rideangsten i årevis, før de beslutter sig for at søge hjælp til problemerne.

-Det er som en brik i et puslespil. Hvis én af brikkerne er lagt forkert, kommer alle de andre brikker efterfølgende også til at ligge forkert. Derfor skal man finde den brik, der er lagt forkert, så man kan få hele puslespillet til at passe, siger Heidi.

Man skal ikke bare op på hesten igen
Blandt ryttere står mange gamle fordomme og ordsprog stadig ved magt, mener Heidi: Er man faldet af, skal man ”bare op på hesten igen.” Og mange har lært på barndommens rideskolehold, at man ikke må vise hesten, at man er bange. Problemet med det er, at hesten godt ved, at du er bange – det kan den nemlig både lugte og fornemme, og derfor er det i netop det tilfælde meget bedre at være ærlig og sige – hey, jeg er bange, og jeg har brug for hjælp. I det andet tilfælde, som handler om, at man bare skal op på hesten igen, kan udfaldet nemt blive, at rytteren kan mærke, at han eller hun er blevet bange, men det tør man ikke at tale om, fordi normen er, at man jo bare skal ride videre. Konsekvensen af det er, at rytteren nemt kommer til at vende angsten indad, hvor den kan blive til selvbebrejdelser såsom, ”hvorfor er jeg bange, og nu må jeg da også bare tage mig sammen.” Rytteren kommer med andre ord til at kæmpe med sig selv, og dermed er rideglæden pludselig langt væk.

-Det er et problem, når vi ikke handler efter vores følelser, fordi vi har en overbevisning om, at det vi føler, er forkert, siger Heidi.

Heidi hjælper mange typer mennesker, men overordnet kan man sige, at hvis man lider af generel angst, har depressioner eller er medicinkrævende, er der nogle andre ting, der skal løses, før Heidi kan hjælpe med rideangsten.

Læs også: Rideangst: ”Den bedste ridetime var en aflyst ridetime”

-Det jeg kan løse, er de problemer, der opstår i dit hoved og i din krop, og som handler om dig og din psyke. Jeg kan ikke hjælpe med noget rideteknisk, siger Heidi.

Hjælpen kan omhandle alt lige fra ubehagelige tanker til, at man hele tiden tænker fremad, når man sidder på hesten – så man eksempelvis tænker: "Når jeg kommer hen til den hæk, er der helt sikkert en hund, der springer op og gør, og så bliver min hest forskrækket og løber over vejen med mig." Når man tænker på den måde, er man ikke nærværende, og det kan hesten straks mærke, fordi den er et flokdyr fyldt med instinkter.

Heste søger nærvær hos mennesker
Det er Heidis personlige overbevisning, at heste er meget følsomme over for, om man er nærværende. Som eksempel fremhæver hun vildheste, som løfter hovedet, og sender et langt blik ud mod horisonten – hestens opmærksomhed, som ikke længere er på dens flokkammerater, betyder, at de andre heste også bliver opmærksomme på, hvad der sker ude i horisonten – er der en løve på vej?

På samme måde kan hesten mærke, når du sidder og tænker frem, i mens du ser efter en potentiel fare bag hækken længere fremme på vejen. Hesten vil blive anspændt, fordi du ikke er nærværende. Det vil den, fordi det er en betingelse for hestens overlevelse, at den kan fornemme på andre, hvis der er en fare, som lurer på flokken. Hvis hestens flokkammerat derimod sænker hovedet og græsser videre, demonstrerer den med sit nærvær og sin ro, at der ikke er noget være på vagt for – og det smitter. Den viden skal vi ryttere tage med os og prøve at overføre til vores egen adfærd. For, hvis vi er helt til stede nu og her, kan hesten mærke det – og så slapper den helt instinktivt af, mener Heidi. 

-Mange ryttere ved godt, at hesten har brug for dit nærvær for at føle sig tryg, men de ved ikke, hvordan de skal løse det, for de kan ikke kontrollere deres tanker. De vender det indad og tænker, jeg er heller ikke god nok, og så kan problemerne godt eskalere, fordi rytteren kæmper med sine følelser og tanker, siger Heidi.

Derfor er det vigtigt, at ryttere erkender, at der er nogle følelser i spil, som kan skabe nogle negative tanker, og hvis man skal til bunds i problemerne, skal man ind og se på årsagen til, at de tanker og følelser opstår, fortæller Heidi.

Det rette tidspunkt at søge hjælp
Heidi mener generelt, at man bør søge hjælp, hvis problemerne begynder at betyde, at man er begrænset i sin ridning – hvis man eksempelvis udskyder rideturen med undskyldninger, fordi man dybest set er nervøs for at komme op på hesten.

-Jeg synes, at man skal søge hjælp, før man når dertil, hvor problemerne bliver kæmpestore, og nærmest fylder det hele. Alle kender til bekymringer – men hvis man begynder at opleve, at man er styret af begrænsninger, så synes jeg, at man skal søge hjælp, så man kan bevare rideglæden.

Og netop det med at bevare rideglæden er noget, der ligger Heidi meget på sinde. For i en tid, hvor krav under uddannelse, på arbejdsmarkedet og til én selv fylder mere og mere, er det enormt vigtigt, at man har noget, som bare er baseret på glæde og lyst –  det er jo derfor, man i sidste ende har hest. Og det er det, der er kernen i, at Heidi mener, at det er vigtigt at bevare den rene rideglæde i stedet for at kæmpe med sig selv om noget, som skal være en glæde.

Læs også: Lars Mars: Forældre og trænere

Det kan være lidt forskelligt, hvor meget tid der er behov for, at man bruger med Heidi, hvis man skal overkomme sin rideangst. Det kan være alt fra en halv times samtale til gentagne samtaler – det kommer an på, hvad det er for et problem, man kommer med fra starten, fortæller Heidi.

Nissen flytter med
Det er sjældent, men det er sket, at Hedi har bedt en klient overveje, om han har anskaffet sig den rigtige hest. Det kan være i de tilfælde, hvor rytterens ønsker og forventninger slet ikke lever op til det, som rytteren fortæller om hestens profil. Så er det sket, at hun har sagt: "Du kan nok ikke få det scenarie med den hest, så måske vil en anden hest gøre dig gladere." Generelt er det dog sådan, at Heidi mener, at nissen flytter med, så hvis man går rundt med en ubehandlet rideangst, så løser man ikke noget ved at skifte hest – for nissen flytter med, så man i stedet bare udvikler andre bekymringer med den nye hest.

Derfor mener Heidi, at det er vigtigt, at man er ærlig omkring, hvad det er, man ønsker – så måske skal man få noget erfaring på en lånt hest, så man kan blive klogere på, hvad man vil, foreslår Heidi. 

Heidi vil meget gerne være med til at nedbryde tabuer omkring rideangst – og hvis du har lyst til at få en snak med Heidi, kommer hun jævnligt rundt i landet for at holde oplæg. Derudover tager hun både personlige samtaler samt samtaler over telefonen, hvis man ikke lige bor i nærheden.

Læs også: Tør du gå efter førstepladsen?

Artiklen er første gang udgivet på everhorse.dk, som ejes af samme ejer som ridehesten.com