Resultat af 35 dages materialprøve

11-02-2011 10:07
Avl
Afslutningen på den 35 dages afprøvning af hingste fandt sted i går hos Stald BM i Lemvig
Copyright Ridehesten.com
Berlusconi blev diciplinvinder i dressur (Foto: Ridehesten.com).

Seks 4-årige hingste og en 5-årig hingst fordelt på to dressurbetonede og fem springbetonede hingste deltog ved afslutningen af Dansk Varmblods 35 dages materialprøve hos Stald BM i Lemvig. Tre af de springbetonede hingste blev afprøvet i begge discipliner, mens de resterende hingste blev afprøvet i deres specialdisciplin. Begge de dressurbetonede hingste opnåede et samlet resultat i deres diciplin på 800 eller derover. Den danskfødte oldenburgerhingst Berlusconi e. Belissimo M/Florestan fra Priess & Katrinelund (opdr. Kamma Beirholm) opnåede det bedste resultat i dressur med 861,5 point. Alle fem springbetonede hingste opnåede betydeligt over 750 point og to af dem opnåede over 800. Den 5-årige hannoveranerhingst Stakkato Dream e. Stakkato Gold/Drosselklang II fra Fam. Hallundbæk (stationeret hos Schou & Skouboe) opnåede et sjældent set højt prøveresultat på intet mindre end 917 point i springning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner