Annika Knudsen Lorentsen
Fra den 6.-9. juli afholder Hodsager Rideklub fire dagens D-stævne i springning og dressur. Rideklubben har i mange år dannet rammen om et stort klubstævne, hvor ryttere fra hele landet er velkomne.
Igen i år er klubben klar til at afholde det store firedagsstævne, hvor de forventer mere end 1000 starter, og ryttere og heste, der kommer fra hele Danmark.
Det er ikke bare konkurrenceklasser der er programmet, for der er lagt op til et hyggeligt sommerstævne med camping på stedet, og fest med helstegt pattegris i teltet.
Arrangørerne har lagt sig i selen for at stable et godt stævne på programmet, og de glæder sig til at byde ryttere, heste og publikum velkommen.