Ridestævne i Hodsager tæt på 1100 starter

04-07-2019 11:57

4.-7- juli er der stort rykind i Hodsager. Ryttere fra det meste af Jylland valfarter til højdepunkt for hesteglade i Hodsager: 4 dages ridestævne med spring og dressur for ryttere i alle aldre

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Luften nærmest dirrer af travlhed i Hodsager rideklub lige nu. Senere på ugen afvikler klubben sin største begivenhed: 4 dages ridestævne med stort rykind fra pt. 56 forskellige rideklubber fordelt over hele Jylland og Fyn og med deltagende gæster fra Norge.
Allerede fra allerede fra tirsdag eftermiddag ankommer de første gæster for at rejse campingvogne og telte overfor rideskolen, hvor naboen venligt at stille til rådighed som campingplads i stævneugen.
Onsdag eftermiddag ankommer omkring 40 heste, som flytter ind i staldene i på Hodsager Rideskole, hvor klubbens egne medlemmer har rømmet deres bokse for at gøre plads til gæsterne.
Fra torsdag morgen ankommer hestetrailerne i en lind strøm, der først slutter søndag aften. Flere hundrede mennesker og deres heste vil over 4 dage være i fuld gang med konkurrencerne.
Mange frivillige har over de seneste uger været i gang med at gøre rideklubben stævneklar. 

4-dages stævnet er årets højdepunkt for Hodsager Rideklub, så alle sejl er sat til. Vi er meget tilfredse med, at vi allerede i weekenden rundede 1000 starter, og vi nærmer os 1100 lige nu. Det er godt 100 flere, end samme tid sidste år, så det tegner lovende for stævnet. Der er også flere tilmeldte klubber end i 2018. Alene lørdag har vi over 300 starter og er i gang fra tidlig morgen til sen aften med dressur og spring, fortæller Lisbeth Kusk fra Hodsager Rideklub.

Flere end 50 frivillige fra rideklubben knokler i slutspurten nærmest i døgndrift med de sidste ting, der skal være klar, når man skal huse så mange gæster.

Vi er enormt glade for den store indsats og det engagement, vores medlemmer og deres familier lægger i at stable så stort et stævne på benene. Vi skal nok blive klar, og vi glæder os til at kunne sige velkommen til alle gæsterne, lyder det fra Lisbeth Kusk.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Regionsmesterskaber i spring og dressur
Der dystes i både dressur og spring alle dage. Der er ponyryttere helt fra begyndernes trækkeholds-opvisning, og der er voksne ryttere med mange års erfaring på stævnepladserne.

Som noget nyt har vi i år middelsvær dressur på programmet, og så har vi flere regionsmesterskaber, der kan dystes om, og særlige pokalklasser med ekstra præmier. Nyt er også de festlige runder med kostumespring. Her får fantasien frit spil, så rytterne kan møde til start som Pippi Langstrømpe, Supermand eller Klokkeblomst. Der er virkelig noget at se på for publikum, fortæller Lisbeth Kusk og fortsætter:
Klubben har igen i går fået superfine sponsorgaver, som der dystes om. Vi er meget taknemmelige over at blive mødt at den velvillighed, når vi henvender os til lokale virksomheder og forretningsdrivende om stævnet, slutter Lisbeth Kusk.

Rideklubben opfodrer alle til at kigge forbi og se de mange aktiviteter og det flotte syn af så mange heste og ryttere til stævne.  Det er muligt at købe mad og drikke på stævnepladsen hele dagen.
Det er 13. gang, Hodsager Rideklub afholder 4-dages stævne. Klubben har 130 medlemmer og ligger på Birkkjærvej 5 i Hodsager.

/Pressemeddelelse

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner