Frida og jeg havde trænet og tilpasset formkurven, så hun skulle være klar til at toppe ved EM i uge 30. Om mandagen ugen før afgang havde jeg været til træning, og hun var bare klar og gik helt fantastisk, men om onsdagen, da jeg bare skulle ride hende en let træning, var det som om, hun pludselig tog et skridt forkert, og så var hun halt.

Jeg steg af og trak hende, gik ud og spulede hendes ben. Så ringede jeg til dyrlægen og han anbefalede mig, at tage til Højgaard, så hun kunne blive scannet, næste dag fik vi en tid og dyrlægen kunne konstatere en let irritation i koden. Selvom det ikke var alvorligt, kunne hun ikke anbefale mig at tage Frida med ud på den lange rejse til EM i England, det ville være for stor en belastning for hende.

I det øjeblik brød jeg bare sammen. Al den hårde træning, jeg havde glædet mig så meget til den kæmpe oplevelse, det ville være, at ride EM for første gang. Men der var ikke noget at gøre. Jeg ringede til min træner og til Janne for at fortælle det. Senere ringende Dennis. Han var god til at trøste mig, sagde at jeg skulle tænke på, at vi jo stadig havde klaret at kvalificere os og, hvor flot vi havde klaret det i Hagen, det kunne ingen jo tage fra os, og det havde han jo ret i.

Alle mine holdkammerater var mega søde og sendte beskeder til mig, de var også kede af, at vi ikke kunne komme med.

Nu hvor det hele er kommet lidt på afstand glæder jeg mig bare over, at hun bliver ok snart igen, og så vil jeg heppe på holdet på afstand.

Kærlig hilsen

Johanne