Rebecca Sofie Larsen
Nu er år 2019 næsten forbi, og når jeg kigger tilbage på alt det der er sket i løbet af året, ja så er det lidt som at sidde i en rutsjebane i Tivoli. Det har nemlig været et år, hvor der har været hårde perioder, men samtidigt også et år med mange gode minder og en masse forandringer.
Lad os starte med at kigge tilbage til januar/februar, hvor Armantic begyndte at ændre adfærd, især i dressuren hvor han begyndte at sparke meget ud efter mine schenkler og generelt bare virkede fraværende, og da Armantic er en hest der nemt bliver stresset på staldgangen osv. begyndte vi at have en mistanke om mavesår. Hans gode humør begyndte dog langsomt at vende tilbage, og vi sluttede februar af med 2 gode stævner. Men glæden over at vi igen var på vej i den rigtige retning varede kun kort. Armantic blev nemlig ramt af en foldskade og måtte kun skridtes i 2 måneder. Det var dog en mild skade, da vi slap med et ømt gaffelbånd. Vi fik også undersøgt Armantic for mavesår, og der var heldigvis ikke noget at finde. Armantic var dog ikke enig i, at vi kun måtte skridte og var nærmest uhåndterbar pga. alt den energi han ikke kunne komme af med, så da vi i slutningen af maj endelig fik grønt lys til at ride ”normalt” igen, var jeg meget glad og lettet.
Jeg havde i forbindelse med Armantics skade nøje overvejet hvordan vores ridning fremadrettet skulle være, således at både hest og rytter får mest muligt ud af ”at gå til ridning”. Efter min studentereksamen tog jeg derfor beslutningen om at skifte underviser, for blandt andet at få et nyt syn på vores ridning. Dette har vist sig at være en af de bedste beslutninger jeg længe har taget, for jeg har fået enormt meget ud af vores ridning efterfølgende, og får også tit at vide fra andre, at de kan se hvor meget vi har rykket os, og at Armantic ser meget mere afslappet og komfortabel ud efter vi har skiftet til John. Selvfølgelig er der stadigvæk mange ting vi mangler at få styr på, og vi har stadigvæk perioder, hvor Armantic gerne vil bestemme, men heldigvis er jeg stædig og med de værktøjer vi har fået/får, så finder vi løsningerne undervejs.
Efteråret bød på mange lærerige og udfordrende oplevelser. Indendørs stævnesæsonen startede, og vi lagde ud med et ret anspændt dressurprogram, hvor der kun var plads til forbedringer, hvilket vi tog med os til de næste stævner, hvor vi løste udfordringerne meget bedre. Trods forbedringerne til dressurstævnerne havde vi stadigvæk lige det problem, at Armantic ikke ville læsses. Derfor fik vi (som nævnt i tidligere blogs) Torben ud. Efter et par besøg fik vi også ”lært” Armantic det, men fordi han er en hest der konstant stiller spørgsmålstegn til hvem der har lederskabet, fik vi nogle lektier for som vi skal blive ved med at lave, for at holde lederskabet ved lige. Jeg lærte virkelig meget af at have Torben ude, ikke så meget i forhold til selve trailerdelen, men mere i forhold til hvordan Armantic tænker og lærer, og ikke mindst hvordan jeg gør mit lederskab mere tydeligt over for ham.
Hvad angår springningen, begyndte vi først rigtigt at springe igen i løbet af efteråret. Det var rart at komme lidt i gang igen, og jeg begyndte at fokusere på teknik og balance. Vi var også afsted til nogle springstævner, hvor Armantic klarede det supergodt inde på selve banen, men Armantic er desværre en hest der nemt bliver stresset hvis der er mange andre heste omkring ham. Dette betød at vi både til stævnet ved Riders Cup og til stævnet på hjemmebane havde en del udfordringer i opvarmningen, hvor Armantic nærmest sprang i luften hver gang en hest nærmede sig, så der er lidt at arbejde på i det nye år.
Når jeg ser tilbage på år 2019, så fyldes mit hjerte med glæde over, hvor meget Armantic har udviklet sig både i dressuren og springningen, og selvom vi har nogle perioder fyldt med udfordringer kommer vi videre takket være alt den hjælp vi får undervejs. År 2019 er også året hvor jeg endelig fik gjort op med den frygt jeg igennem de sidste par år har haft i forbindelse med springningen, efter at jeg med tidligere hest havde nogle ret ubehagelige oplevelser, og når jeg ser billeder og videoer fra starten af året sammenlignet med nu, er det vildt hvor meget vi har udviklet os. Alt i alt synes jeg at vi har rundet året af på en god måde med en masse gode minder og oplevelser.
Til allersidst er år 2019, også året hvor jeg fik den fantastiske mulighed for at være en del af blogger teamet her på Ridehesten.com, og det har været en fornøjelse at møde mange af de rare ildsjæle, der står bag.
Håber i alle må få et godt nytår!
Mange kærlige hilsner,
Rebecca
Det er ikke altid at tingene går som man forventer, og man må tage hver en glæde – stor som lille, med sig og fokuserer på det rigtige. Vi lærer noget nyt hver dag i vores omgang med hestene, men spørgsmålet er, hvornår kan vi snakke om succes og fiasko? Og hvor skal man lægge sit fokus?
For en lille måned siden blev Armantic ramt af en kraftig virus i luftvejene, som medførte store temperaturforskelle med bl.a. høj feber, men ingen kunne sige præcis, hvad der var galt på trods af grundige undersøgelser. I det følgende vil jeg fortælle nærmere om den lidt mærkværdige og specielle situation
Stævnet på Riders Cup i sidste weekend levede langt fra op til vores forventninger, men hvorfor? Læs med i denne blog hvor jeg kommer med min ærlige mening om hvad der gik galt
Sophie Schwarck Asmussen mistede i søndags en af sine heste under herpesvirusudbruddet på stævnepladsen i Valencia, og hendes to andre heste er også ramt af virussen, og kæmper for deres liv. Sophie beskriver forløbet som forfærdeligt, uvirkeligt og fuldstændig ude af kontrol, og så fortæller hun, at på trods af, at hendes heste alle er vaccineret mod virussen, så lader det til, at de ingen beskyttelse har haft
De danske springryttere ved stævnet i Valencia, Spanien, gennemlever deres livs værste mareridt. Kirsten Rie Truelsen og hendes familie kæmper for deres ni heste efter, at stævnet er blevet ramt af herpesvirus 1. Stævnearrangørerne har ikke taget truslen alvorligt, og der er først i går, at de gav lov til at adskille de raske heste fra de syge (Opdateret med billeder)
Den amerikanske dyreværnsforening PETA har sat fokus på springrytter Kevin Lemke, der under et springstævne i Californien piskede sin hest hårdt flere gange for at refusere og tvang hesten til at forcere en forhindring, som den ikke var i stand til at springe
Kirsten Rie Truelsen og hendes familie kæmper for at redde deres ni heste, som de tog med til springstævne i Valencia, Spanien. Stævnet er ramt af en ekstrem aggressiv variant af herpesvirus 1 og flere heste er døde
Rikke Andersen var blandt de danske ryttere til start i Valencia, men sammen med sit team nåede hun at forlade stævnepladsen med sine heste i god behold. Hun fortæller, at hun er lettet, men samtidig chokeret over, at hun potentielt kunne have stået i samme situation, som hendes mange rytterkollegaer, der lige nu kæmper for, at så mange heste som muligt overlever virusudbruddet
Det begynder så småt at gå fremad for de heste som er fanget i herpesvirusudbruddet på stævnepladsen i Valencia, og det gælder også for familien Truelsen, som nu kun har en hest tilbage der har brug for ekstra pleje
Manden bag Frandsbjerg Horses, Søren Rasmussen, har efter at være kommet hjem fra det internationale springstævne i Valencia skrevet en besked til sine hestevenner på Facebook, og han har et budskab til alle i denne vanskelige tid
I den kommende weekend er der sæsonpræmiere på Longines Global Champions Tour i Doha, hvor verdens bedste ryttere samles. Fire heste kom fra herpesvirusudbruddet på stævnepladsen i Valencia og til stævnet i Doha, hvor én af dem er testet positiv for den farlige virus
Forleden kom det frem at reservefløjhingsten Darling’s Dream var blevet testet positiv i dopingprøven ved hingstekåringen i Westfalen, og det viser sig nu at det også er tilfældet for hingsten Ferrari Superfast
Ingrid og Poul Thøgersen, der ejer DV-hoppen Heiline's Danciera, som har fået international succes med berider Carina Cassøe Krüth, har erhvervet den meget lovende DV-bronzemedaljehoppe Diaz, der allerede står i stalden hos Carina Cassøe Krüth