Rebecca Sofie Larsen
Det er nu omkring en måned siden, at jeg en mandag morgen blev ringet op af staldpersonalet på det opstaldningssted, hvor Armantic står opstaldet. De fortalte, at han ikke ville røre sin mad, men stod og nippede lidt til halmen i boksen. Fordi Armantic er meget madglad, vidste jeg med det samme, at der var et eller andet galt og jeg kontaktede hurtigt en dyrlæge, som på det tidspunkt kunne konstatere, at der nok var tale om en virus i luftvejene, fordi han ømmede sig da hun rørte oppe omkring den øverste del af halsen. Jeg fik udskrevet noget smertestillende medicin som jeg skulle give ham en gang om dagen de næste fem dage. Jeg tjekkede med jævne mellemrum Armantics temperatur, og om aftenen steg temperaturen til 40,6, og jeg valgte derfor at kontakte den vagthavende dyrelæge, som sagde at jeg skulle give ham lidt mere smertestillende for at se om han så ville drikke og spise lidt. Det lykkedes efter en times tid at få lidt væske i ham og temperaturen var faldet, så jeg vurderede i samarbejde med dyrelægen, at der ikke skulle gøres mere den aften.
Dagen efter var temperaturen faldet til 38,6 om morgenen, hvilket jo var meget positivt, men det skulle vise sig at være starten på 5 dage med relativt store temperaturforskelle, hor temperaturen svingede mellem 38 og 41,1, hvor aftentimerne var værst. Da jeg efter 2 aftener i træk kunne konstatere, at temperaturforskellene fra morgen til aften var relativt store, kontaktede jeg igen en dyrelæge. Denne gang kom der en dyrelæge som tog nogle blodprøver, podede ham og undersøgte ham fra top til tå. Hun sagde, at vi skulle fortsætte med selvisolation indtil vi vidste nærmere om prøverne.
Samme dag fik vi svar på blodprøverne som viste, at der som først antaget var tale om en form for virus og at hans væsketal lige i underkanten. De andre prøver skulle sendes til Tyskland, så der var tidsligst svar et par dage senere. Da vi når fredag (fem dage efter det hele startede) kontaktede jeg igen min dyrelæge, fordi der stadigvæk var store temperaturforskelle og vi fik nu udskrevet noget antibiotika, for at se om det kunne have en effekt. Senere samme dag fik vi også svar på prøverne fra Tyskland som blot kunne konstatere at det ikke var nogle af de kendte ”farlige” virusser såsom herpes, kværke og influenza etc., men de kunne simpelthen ikke finde ud af hvad det var for en virus Armantic havde. Det hele var lidt nervepirrende, da min søsters hest skulle opereres et par dage senere, og da den går på fold med Armantic var vi jo selvfølgelig bekymret for, om den kunne være blevet smittet.
Heldigvis har Armantic det godt igen, og ingen andre heste (inklusiv min søsters hest) på stedet er blevet smittet. Hele situationen var meget mærkelig, især fordi vi ikke fandt ud af, hvad det præcis var for en virus og fordi jeg skulle have en form for ”beskyttelsesdragt” på når jeg var sammen med Armantic, for at være sikker på ikke at bringe noget videre. Dog vil jeg lige til sidst skynde mig at sige, at dette ikke skal forbindes ellers forveksles med Covid-19, bare så vi lige har det på plads!
Hav en skøn dag.
Kærligst Rebecca.