Repræsentantskabsmøde for fulde huse

13-04-2024 13:55

Britt Carlsen

Der er fyldt til sidste plads på Severin i Middelfart, hvor Dansk Ride Forbunds er samlet til det årlige repræsentantskabsmøde

Copyright Ridehesten.com
Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde 2024. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

159 tilmeldte klubber er resultatet forud for årets repræsentantskabsmøde i Rideforbundet, og der er 142 klubber, som er mødt frem i Middelfart mod godt 80 sidste år. I år er der 11 opstillede kandidater til forbundets bestyrelse – Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde i Middelfart er et tilløbsstykke. Der er tilmeldt 360 deltagere, så der er fuld hus, ligesom DR er tilstede for at følge en af kandidaterne til bestyrelsen, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein igennem eftermiddagens præsentationer og afstemninger.

Dirigent Lars Langhoff informerede om, at der er mange punkter på dagens dagsorden, som omfatter valg af formand, valg af bestyrelsesmedlemmer, valg af medlemmer til appeludvalget, samt optagelse af nye medlemmer, aflæggelse af årsberetning og regnskab, indkomne forslag med mere.

Det var den fungerende formand Jakob Ravnsbo, der efter praktiske informationer fra direktør Morten Rodtwitt, aflagde bestyrelsens beretning. Den kan ses på rideforbundets hjemmeside HER

Der er tre poster, som skal besættes i dag, hvor Dan Boyter er valgt som ny formand.

Copyright Ridehesten.com
To rytter- trænerkandidater til bestyrelsen Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Linnea Ericsson-Carey. Foto: Ridehesten.com

En omfattende beretning

Jakob Ravnsbo henviste i sin beretning til den skriftlige årsberetning fra bestyrelsen, og han valgte på dagen, at lave nogle nedslag i forbundets virke i 2023, og han åbnede med nogle af de mange flotte resultater skabt af atleter som har repræsenteret Danmark.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den fungerende formand kom også ind på arbejdet, der er gjort i forhold til hestevelfærd. Og den uforsonlige og unuancerede debat, fyldt med personangreb. - Jeg vil ønske, vi kan bevare respekten for hinanden og en god tone i vores debatter. Vi bør hold én konstruktiv og god tone, også når vi er uenige. Debatten gav et forkert indtryk af den måde vi behandler vores heste på. Vi lader hestens ve og vel gå forud for egne og ofte også familiens behov. Det betyder ikke, vi ikke kan gøre det bedre. I rideforbundet indfører vi nye tiltag som øger og forbedre hestevelfærden. Vi træffer beslutninger ud fra de bedste intentioner, og vi lytter gerne.

- Der kommer nye personer til i dag, det er dejligt der er så mange engagere kandidater, som er klar til at yde en indsats. Der er brug for jeres engagement og for jeres arbejdsindsats.

Jakob Ravnsbo rettede også en stor tak til Ulf (Helgstrand). -Han har været en god og inkluderende formand i 20 år, selvfølgelig har han lavet fejl, det gør alle. Han har været en kæmpe ildsjæl. Jeg er ked af Ulf ikke er her i dag. Han har leveret en indsats der svare til mere end et fuldtidsjob.

Jakob henvendte sig også til den nye formand Dan Boyter med ordene: - Dan du er positiv, du er samlede og har stor indsigt i sporten.

Jakob takkede også for den store indsats der ydes af frivillige i klubberne og ved ridestævner. Han var tydeligt berørt undervejs i årsberetningen, og hans beretning blev fulgt af varme klapsalver fra salen.

Direktør Morten Rodtwitt forklarede nogle nedslagspunkter i regnskabet, som kan ses på forbundets hjemmeside. Og forbundets regnskab viser 614.000 kr. i overskud. Man har fx via DRF Go håndteret en samlet pengestrøm på næsten 74 millioner kroner.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner