Rekordmange til EM i ungdomsrækkerne

09-07-2019 09:46

Annika Knudsen Lorentsen

Der er tre uger til afholdelsen af European Youth Riders Championships i dressur i San Giovanni i Italien, og arrangørerne kan fortælle at det bliver med rekordmange deltagere

Copyright Ridehesten.com
Maria Mejlgaard Jensen på Uno.

Når der fra den 24.-28. juli afholdes Europamesterskaber for ungdomsrækkerne i dressur, i San Giovanni i Italien, bliver det med rekordmange deltagere. 

Indtil nu er 243 ekvipager tilmeldt og 26 forskellige nationer vil være repræsenteret ved stævnet. Det drejer sig om Østrig, Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Grækenland, Luxemborg, Norge, Holland, Polen, Portugal, Tjekkiet, Rusland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schwiez, Tyrkiet, Ukraine, Ungarn og selvfølgelig værtsnationen Italien. 

Som det ser ud nu vil 81 ekvipager deltage i juniorklasserne, mens 65 vil deltage for ungryttere, 52 for childrenryttere og 45 ekvipager for U25. 

Danmark stiller med fire ryttere for junior, ungryttere og U25, mens der blot vil være en enkelt dansk deltager for children. 

Følgende ekvipager skal ride for Danmark:

Junior:
Sara Aagaard Hyrm på Skovborgs Romadinov
Maria Mejlgaard Jensen på Uno
Frederikke Gram Jacobsen på Ryvangs Zafina
Sofie K. Hansen på Dieu Dàmour 3

Ungryttere:
Celine Rørbæk Silfen på Romio Højris
Sara van Deurs på Katholm's Ronaldo
Malene Aborg på Quantico Nexen
Caroline T. Elsner på Alskenz Firfod

U25:
Nana Gajhede på Overgaard’s Lawell
Josefine Hoffmann på Hønnerups Driver
Søren Wind på Diego 471 el. Kastel's Standford
Emma Skov på Cracker Jack

Children:
Annabelle Rehn på Aros a Fenris

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen