Rejsegilde på Blue Hors

10-01-2013 19:16

Britt Carlsen

Så blev det i dag tid til at fejre, at de første store spær på opvisningshallen er på plads på Blue Hors, hvor føllene har indtaget den nye løsdriftsstald og de højdrægtige hoppe står på spring for at komme ind i den nye stald

Knap 100 håndværkere har deres daglige gang på byggepladsen på Blue Hors, hvor hoppestalden til stutteriets egne hopper og unge heste et tæt på at være klar til indflytning, mens løsdriftsstalden til føllene er taget i brug. Der arbejdes også på højtryk for at få de to nye stalde klar til at modtage de mange hopper, som i den kommende bedækningssæson skal forbi Blue Hors for at blive insemineret med en af stutteriets hingste. I dag blev det så tid til at fejre, at de første spær er sat på den store opvisningshal, naboer, håndværkere, arkitekter og venner af huset mødtes til en rundvisning samt pølser, fadøl og kaffe i rigelige mængder. Det er et helt imponerende byggeri der er ved at tage form i Randbøl, og både ejere og brugerne af stedet ser frem til at tage de nye faciliteter i brug. Det er dog et byggeprojekt, som kommer til at strække sig over endnu et år, idet dagligdagen med ridning og træning af heste på alle niveauer samt bedækningsforretningen skal fungere mens byggeriet står på. I magasinet Ridehestens oktobernummer kunne man læse alt om det spændende byggeri på Blue Hors.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner