Finalisterne i Blue Hors Para Cup er fundet

01-04-2019 16:29

Annika Knudsen Lorentsen

Dalumgård Rideklub i Odense afholdt i weekenden det 4. og sidste kvalifikationsstævne i Blue Hors Para Cup

Copyright Ridehesten.com
Malene Høj Sommerlund og Grandalgårds Moon Dancer.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der var meget tæt konkurrence i 4. kvalifikation, hvor rytterne kæmpede om de sidste finalepladser i Blue Hors Para Cup.

Malene og Moon Dancer vandt kvalifikationen

Malene Høj Sommerlund  og hoppen Grandalgårds Moon Dancer e. Skovens Rafael/ Michellino (opdr. Søren Luther Christensen) deltog ved stævnet på Dalumgård, ekvipagen har for få uger siden haft international succes ved det internationale stævne på Blue Hors, hvor ekvipagen blev placeret i den ene af sine klasser.

Malene og Moon Dancer tog sejren i 4. kvalifikation af Blue Hors Para Cup med 72,334% meget tæt foran Line Schlünsen og Kærgaardens Amarone e. Kærgaardens Margaux/ Manstein (opdr. Stutteri Kærgaarden), som opnåede sit personligt bedste resultat indtil videre med 72,313%.

Renée Igelski og Beyond Dreams e. Benetton Dream/ Come Back II (opdr. Hanne Grue), der sidste år var med på det guldvindende hold ved de Nordiske Mesterskaber, blev nr. 3 med 72,188%. Således skilte kun 0,15% de 3 bedstplacerede ekvipager.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Finalisterne er fundet

Ekvipagerne får i hver kvalifikationsrunde point efter deres placering. De 12 mest vindende ekvipager fra de 4 kvalifikationsrunder går videre til finalen, der afvikles på Dalumgård Rideklub. 

En ekvipage skal have gennemført mindst 2 runder for at kunne komme i finalen, som afholdes d. 13.-14. april.

Følgende ekvipager har kvalificeret sig til at deltage i finalen: Line Schlünsen og Kærgaardens Amarone, Camilla DF Christensen og Obrejas Sly, Julie Schmidt og Era Secret Dream, Marie Biune og Flirty, Malene Høj Sommerlund og Grandalgårds Moon Dancer, Jens Lasse Dokkan og Aladdin,  Kristina Ammitzbøll og Ringsbos Miss Scandalicious, Tina Chabert Jensen og Ælling, Maria Bech Kofoed og Sir Salvador, Liselotte Rosenhart og Fine Kalypso, Line Faxe og Edzer samt Sofie Frost Hansen og Elmegaardens Don-Juan.

Sidste års vinder af Para Cup, Michéle Kaisler er første reserve til en eventuel finaleplads i år.

Se resultater fra weekendes stævne på Dalumgaard Rideklub her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner