Nyt bevægelseslaboratorium

08-10-2015 09:27

Britt Carlsen

På Universitetshospitalet for Store Husdyr blev der i går holdt rejsegilde for det nye "bevægelseslaboratorium" - i daglig tale kaldet en ridehal

Der var blæst ved rejsegildet for KUSTOS-hallen i Taastrup i går på flere måder. Dels den rent fysiske og dels grundet de problemer Københavns Universitet står overfor, som følge af finansloven. En nyhed man kan læse her. 

Rejsegildet på den KUSTOS-Hal blev behørigt fejret med krans, taler og pølser til alle. Rejsegildet er håndværkerenes fest, men håndværkerne fra Bundgaard Byg kom i undertal, da mere end 100 ansatte og dyrlægestuderende sluttede sig til festen. Festen indledtes med tale af statens bygherre Bygningsstyrelsen, der understregede det gode arbejde og den store sikkerhed, hvormed arbejdet på byggepladsen har foregået.

En hest og en god kone
Direktør for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Arnold Boon tog udgangs punkt i talemåden ”alt man behøver for at være lykkelig er en pistol, en god kone og en god hest og konkludere at de tre ting var til stede på Universitetshospitalet i Taastrup. Hospitalschef Susanne Nautrup Olsen sagde tak for et engageret samarbejde med håndværkerene og takkede sine medarbejder for at bidrage engageret og hurtigt til byggeprocessen, hvor meget der er nået på to måneder. Hun glædede sig over at se så mange fremmødte studerende, som snart får glæde af den nye hal. Fra Foreningen KUSTOS, der har bidraget med en donation på 3 millioner kroner talte Lars Tingleff, det udtrykte glæde over at se de donerede penge blive brugt i en sammenhæng, hvor der var så stort engagement og viden. Foreningen KUSTOS af 1881 har til formål at yde støtte til almennyttige formål, især til personer eller andre juridiske enheder, der direkte eller indirekte fremmer dyrevelfærd samt til imødegåelse af sygdomme hos husdyr. Universitetshospitalets medarbejdere har gennem årene nydt stor glæde af donationer fra KUSTOS, der årligt har støttet udvalgte forskningsprojekter indenfor heste.

Vejret var koldt og blæsende, men hverken den direkte blæst eller den blæst der i øvrigt blæser omkring Københavns Universitets 2 dyrehospitaler satte dog skår i glæden, alle råbte hurra og glæder sig til indvielsen til foråret.

Kilde: pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner