Hvor præcise er blokader?

08-08-2017 07:44

Nerveblokader bruges ofte til udredning af en halt hest, men noget tyder på, at disse er mere upræcise end tidligere antaget

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nerveblokader bruges ofte i hestepraksis, når dyrlægen skal foretage udredning af halthed og lokalisere det område i benet, der giver anledning til hestens halthed. Nyere studier tyder på, at nerveblokader er mere upræcise end tidligere antaget, hvilket kan give en usikker lokalisering af hestens halthed. 

To dyrlægestuderende på Universitetshospitalet for Store Husdyr på Københavns Universitet udfører et specialeprojekt med fokus på at forbedre præcisionen af nerveblokader. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Anlæggelse af diagnostiske nerveblokader er en helt central del af halthedsudredningen. Proceduren foregår derfor dagligt i hestepraksis, og heste behandles medicinsk og kirurgisk baseret på resultaterne af disse blokader. Upræcise diagnostiske blokader kan lede til fejldiagnoser og i yderste konsekvens fejlbehandling. Videnskabelige studier har vist, at lokalbedøvelse, der injiceres hen over en nerve, har tendens til at brede sig ud i de omgivende væv(såkaldt diffusion). Der ses især en stor udbredelse af det injicerede lægemiddel opad langs nerven. Dette har den konsekvens, at det område, der bedøves, er større end dyrlægen antager.  Disse forskningsresultater har givet anledning til hypotesen om, at diagnostiske blokader i visse tilfælde ikke er så præcise, som hidtil antaget.

Læs mere om specialeprojektet, og hvilken metode de to dyrlægestuderende har udviklet, der måske kan forbedre præcisionen af nerveblokade - alt sammen kan du læse meget mere om i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner