EU godkender stamcellebaserede lægemidler

11-04-2019 14:06

Det første stamcellebaserede lægemiddel mod halthed er blevet godkendt af Europa-Kommissionen, og inden for en måned vil det være på markedet

Copyright Ridehesten.com

Lægemidlet hedder Arti-Cell Forte og lanceres af firmaet Boehringer Ingelheim, men bag produktet er Global Stem Cell Technology (GST), som er et forskningsselskab i Belgien. 

"Hver fjerde hest får ledbetændelse et par gange gennem deres liv og indsprøjtning af celler i brusk fører til en forbedring i det ramte led," siger Jan Spaas , CEO for GST, i en pressemeddelelse.

"Den behandling, der findes i dag, er ikke funktionel i alle tilfælde af halthed, og der er et stort behov for nye behandlingsmuligheder. Det handler også ikke alene om at behandle symptomerne, men også finde de bagvedliggende årsager ", skriver GST i pressemeddelelsen.

Det nye lægemiddel lover at reducere mild eller moderat halthed forbundet med ledbetændelse, så længe det ikke er et problem forårsaget af infektion.

Lægemidlet har gennemgået en videnskabelig gennemgang af Det Europæiske Lægemiddelagentur og er blevet godkendt af Europa-Kommissionen som et lægemiddel til behandling af halthed hos heste. 
I maj og juni vil det blive lanceret i flere europæiske lande, skriver GST i pressemeddelelsen.

Kilde: Ridsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner