Protein i foderet kan påvirke luften i stalden

15-01-2021 06:11

Merete Haahr

Hvis du skærer ned på mængden af protein i hestens foder, kan det i sidste ende medvirke til at forbedre luft kvaliteten og beskytte hestens luftveje viser ny forskning

Copyright Ridehesten.com
Hestens luftveje kan påvirkes, hvis den tildeles for meget protein i foderet. Foto: Ridehesten.com/Merete Haahr
Nyheden fortsætter efter annoncen

En foderplan med et højere protein niveau kan påvirke luftkvaliteten i stalden. Forskere fra Universitetet i Florida, USA, har undersøgt effekten af protein i hestefoder på mængden af nitrogen i urin og gødning. Nitrogen er en komponent af ammoniak, forklarer Professor Jessie Weir.

Overskudsprotein i foderet nedbrydes og omdannes til nitrogen i hestens lilletarm. Det bliver udskilt i urin og gødning, og giver den karakteristiske ammoniaklugt, som man mærker, når stalden trænger til at blive muget ud, eller i stalde med dårlig ventilation.

Udover at have en stærk lugt så er ammoniak kaustisk. Det irriterer næse- og lungevæv, der dannes meget slim, og det giver luftvejsproblemer for hestene, forklarer Jessier Weir.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I studiet brugte forskerne ni heste, som blev fodret med tre forskellige grovfoderdiæter med hver deres indhold af protein. Den foderplan med det højeste protein niveau indeholdt 12% protein, hvilket ikke er særlig højt i forholdt til almindelige foderblandinger. Under hele studiet bar hestene særligt udstyr, der kunne opsamle deres urin. Det blev kombineret med savsmuld eller halm og testet for ammoniak niveau.

Det viste. at et højere protein i foderet førte til en signifikant øgning af nitrogenniveauet i urinen. Det var også klart, at strøelsen i boksen bidrog til at danne ammoniakdampe. Halm havde det højeste indhold af ammoniak. Det er let at overfodre med protein, og udledning af nitrogen er endnu en af årsagerne til, at man skal undlade at give hesten for et foder med et forhøjet proteinindhold. Desuden kan måden, du muger ud i stalden, gøre en forskel. Det er vigtigt med en regelmæssig rengøring af stalden, og man kan overveje at bruge et tilsætningsstof, som neutraliserer ammoniaklugten. Ventilation er også vigtigt og særligt om vinteren, når stalden er mere lukket. Heste fryser ikke på samme måde som mennesker, når det er koldt, så derfor kan det være godt for hestens luftveje, at man åbner døre og vinduer og får luftet godt igennem.

Du kan læse mere om studiet af ammoniak udledning fra heste her:

Characterizing ammonia emissions from horses fed different crude protein concentrations, Journal of Animal Science

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner