Potifar pensioneret

18-10-2012 15:08
Den australske OL-dressurrytter Lyndal Oatley har valgt at pensionere sin tidligere tophest, den 15-årige Grand Prix-hest Potifar
Copyright Ridehesten.com
Lyndal Oatley og Potifar. (Foto: Ridehesten.com)

Den hollandske varmblodsvallak Potifar e. Jazz har fået konstateret cushings og er derfor blevet pensioneret til en fremtid, hvor han vil nyde livet på folden. - Efter stævnet i Stadl Paura vidste jeg, at noget ikke var helt vel med Pot the Spot (Potifar, red.), og selv om han ind i mellem føltes fantastisk, så var han andre gange ikke helt vel tilpas, forklarede Lyndal Oatley. – Ud over hans allergier for stort set alt en hest kan blive udsat for (inklusiv fluer), så har Pot for nylig fået konstateret cushings. Nu passer puslespilsbrikkerne i den mindste sammen, men vi har truffet beslutningen om at pensionere Pot. Potifar blev først redet af norske Anett Kristin Olsen frem til 2007, og sammen deltog de bl.a. ved EM. Lyndal Oatley red første gang Potifar, da Patrik Kittel deltog ved OL 2008, og de to fungerede så godt sammen, at hun forsatte med at ride vallakken. Sammen har de været en del af det australske hold ved WEG 2010. - Pot har oversteget alle forventninger jeg nogensinde havde. Som min første Grand Prix-hest hjalp han mig til WEG 2010 og han var med til at hjælpe det australske hold til at komme med til OL i år, med en score på næsten 70% ved kvalifikationen, udtalte en stolt Lyndal Oatley. Fremover vil Potifar hygge sig sammen med Kittels pensionerede Grand Prix-hest Pasteur på folden i Appelhulsen, Tyskland. - Han er den særeste, sødeste, mest loyale hest man kan møde, og jeg vil savne hans underholdende exit’er fra banen blandt mange andre ting. Han har altid ydet sit bedste for mig og lært mig at ride!, slutter Lyndal Oatley. Kilde: Eurodressage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner